Forfatterarkiv: Genbyg

Prægtig trappe med terrasse fra Rigshospitalet årgang 1910

TRAPPE-FORSIDEPIC

 

Genbyg har nedtaget denne helt unikke og smukke grantitrappe fra Rigshospitalet – et lille stykke Danmarkshistorie. Hvor skal den ende henne?

 

Arkitekten Martin Borch regnede Rigets Hospital som sit livsværk, og Sygeplejerskebygningen fra 1910 (også Kaldet Den Røde Bygning eller bare Bygning 52) ansås for en af de mest vellykkede i komplekset, imponerende med sin vældige granittrappe og terrasse med Rigsvåbenskjoldet foroven. Da Centralkomplekset opføres i 70’erne flyttes administrationen og senere Patienthotellet til denne bygning.


Find trappen på genbyg.dk her

Alle dele til trappen er håndhuggede og nøjagtigt tilpasset hinanden, i en håndværkskvalitet, der bare ikke ses længere.

Terrassen er målt op og mærket af, nænsomt nedtaget og pakket, så den er lige til at sætte op igen, og består af trappetrin, vanger, balustre, håndlister, bundrem, et skifte bestående af større blokke og mellemrem -alt i granit.

De afbillede fliser på terrassen er ikke originale og medfølger ikke (Det gælder også for de små blokke mellem ventilationslem og facademuren). Vi kan evt. være behjælpelige med at finde nogle smukke, brugbare af slagsen!

 

Perfekt til Herregården, hovedgården eller lignende, større, repræsentativ bygning.
Tegninger, samtlige mål og grundigt fotomateriale medfølger naturligvis og det er bare at kontakte os med yderligere spørgsmål på genbyg@genbyg.dk.

 

Supplerende mål:

Trapper (eks. håndlister på 28 cm): 158 cm.

Terrassens bredde, med balustrade: 6,53 cm.

Repos/ganglinje: 234 cm.

Det nederste skifte var nedgravet 30 – 40 cm., og terrassens højde kan derfor reguleres med et tilsvarende antal cm, kombineret med et par ekstra trappetrin – kontakt os for lagerstatus på ekstra trin.

Find trappen på genbyg.dk her

 

Honninghøst hos Genbyg juni 2014

Efter et usandsynligt langt forår, der har været præget af hurtigt voksende bifamilier med deraf følgende trang til mere plads, herunder at sværme, er forsommerhonningen kommet i hus.

To nye dronninger har vi måttet investere i, da to af tre familier tilsyneladende var blevet dronningeløse – formentlig havde de set deres snit til at sværme, da Pauline tillod sig en uges ferie udenlands – og alt ånder nu fred og idyl i bigården ved Københavns Lufthavn.

Det blev ikke til så meget, for de har spist det selv, men til gengæld er den go’!

Nu skal der røres grundigt på daglig basis, for at hindre at honningen krystalliserer senere, og for at opnå en lækker, cremet konsistens, og om en 14 dages tid skulle de første glas være i butikken.

 

Genbyg Design – byg din egen pallestol! – instruktioner her!

Så er der instruktioner til, hvordan du laver din egen pallestol!
Send os gerne billeder af dine kreationer på blog@genbyg.dk !
Du kan også downloade instruktionerne som pdf her, hvis du vil printe dem : “Genbyg Pallestol pdf” (højreklik – “gem som”)

Se også tidligere indlæg fra byttedag på Østerbro her

Genbygs Amagerhylde

Sommerferien nærmer sig så småt, og det betyder dalende aktivitet i værkstedet og derfor også lidt færre blogindlæg på det sidste. Her kan du dog se et par teasers fra Genbygs husdesigner Rasmus’ bud på en moderne Amagerhylde af pallesider. Fotos stammer fra åbningen af Design VVorks Gallery, hvor prototypen på hylden indgår i udstillingen “Shelf Life”. Se evt. mere på VVorks Gallery’s Facebook side her

Genbyg Design – udendørs bænk af brugte stilladsdæk

Et siddemøbel, som vores snedker Christian og vores to lærlinge netop har fremstillet af brugte stilladsdæk (såkaldte treller) til en restaurant.
Vi har p.t. en del af disse treller på lager og til en god pris, > SE MERE HER <

Inspiration / Genbyg Design – låger til badeværelse

Elmer & Judy fik fremstillet låger, bordplade m.m. af brugte gulvbrædder til deres badeværelse i Genbygs værksted – og har sendt os billeder af det færdige resultat. Så fint!

– har du også brugt materiale fra Genbyg? læs her

Genbyg Design – vitrineskabe af brugte vinduesrammer og gulvbrædder

Eksempler på vitrineskabe med front udført i brugte, sprossede vinduesrammer og korpus/hylder af brugte gulvbrædder.

 

Inspiration – receptionsdisk og bænk med beklædning af gulvbrædder m.m.

Micke er snedker i Sverige, og ovre på den anden side af sundet har han kreeret en receptionsdisk og en speciel slagbænk ved brug af gulvbrædder fra genbyg.dk
– rigtigt flot farvespil, det er så fedt!
/Genbyg

– har du også brugt materiale fra Genbyg? læs her