Forfatterarkiv: Genbyg

Kundeservicemedarbejder søges til deltidsstilling

Er du serviceminded med flair for god kundeservice? Har du lyst til at besvare kundehenvendelser via. telefon og mail? Så er det dig, vi søger hos Genbyg til en deltidsstilling.

Arbejdsopgave: at yde god, saglig kundeservice så vores kunder er sikret, at deres henvendelse via. telefon eller mail bliver behandlet korrekt – herunder: spørgsmål til produkter, faktura, returnering af varer m.m.

Der er tale om en deltidsstilling, men vi forventer, at du kan arbejde alle hverdage: eksempelvis fra kl. 09 – 14. Arbejdspladsen er på Amager, 2770 Kastrup.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at den rette person, udover at være serviceminded, er velformuleret på dansk og engelsk – både skrift og tale. Du har en positiv indstilling og har gode erfaringer med kundeservice fra et tidligere job. Frekvensen af kundehenvendelser varierer fra dag til dag, det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket og arbejder struktureret.

Jobbet kræver:

  • At du har lyst til besvare kundehenvendelser via. telefon og mails.
  • At du sætter en ære i at yde den service vores kunder henvender sig omkring.
  • At du er praktisk anlagt, har ordenssans med et godt overblik.
  • At du er skriftligt og mundtligt velformuleret på dansk og engelsk.

Du kan forvente:

  • Deltidsstilling (ca. 22 – 24 timer om ugen med fremmøde alle hverdage)
  • Et selvstændigt og alsidigt job.
  • En hverdag som du selv er med til at planlægge.
  • Gode arbejdskollegaer.
  • Spændende arbejdsplads i rivende udvikling.

Hvem er Genbyg?

Vi er Danmarks største byggemarked med brugte byggematerialer. Vi har årligt over 1 million besøgende i vores webshop og i vores butik på Amager. Alle disse kunder fortjener den bedst mulige kundeservice.  Vores vision er, at bæredygtighed betaler sig både økonomisk, socialt og ikke mindst af hensyn miljøet. Vi har eksisteret siden 1998 og er specialiseret i opkøb og videresalg af genbrugsmaterialer. De seneste par år har vi udvidet vores forretningsområde med bæredygtige byggekomponenter. Vi har bl.a. leveret 1800 kvm2 vægpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers i Ørestaden og været med til at designe og bygge Cofocos nye Restaurant Vækst i Sankt Peders Stræde.

Praktisk info:

  • Deadline d.20/10-17: Vi læser ansøgningerne løbende.
  • Løn efter overenskomst.

Hvis du er interesseret i stillingen bedes du sende en kort, motiveret ansøgning med tilhørende CV og et vellignende billede. I emnefeltet bedes du skrive: KUNDESERVICEMEDARBEJDER.

Mailen skal sendes til: Thomas@genbyg.dk

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du, udover ovenstående mailadresse, kontakte os på tlf. nr. 38160784

Flygel af mærket ´Rönisch´

Rönisch er en af Tysklands ældste flygel producenter. Virksomheden var bl.a. hofleverandør til det Sachsiske Kongehus og opfandt i 1866 den støbejernsramme, som idag er ét af de vigtigste elementer i moderne flygelbyggeri.  Flyglet er nummeret mindre end et koncertflygel og har følgende mål: L=169 cm, B=147 cm, H=100 cm.

Flyglet spiller upåklageligt og er i forholdsvis god stand. Lakken er beskadiget visse steder og pinden til at åbne kassen skal fastmonteres. Flyglet kan besigtiges og afprøves hos GENBYG – Amager landevej 185, 2770 Kastrup

Pris; 5000 kr,- (ekskl. levering)

Tilbud på antikke fliser fra Egypten – halv pris!

Vi har et restparti af egyptiske fliser, som vi gerne vil af med. Prisen er derfor stærkt nedsat til under halv pris!

12 kr,- pr. stk // 300 kr,- pr. m2

*Førpris: 35 kr,- pr. stk

Fliserne kan købes her

De smukke dekorative fliser fås i mange farver og mønstre. Her ses et udpluk. Der er tale om traditionelle fliser fra mellemøsten, som er blevet produceret de sidste 150 år.

Håndværker med skrivefærdigheder søges til fuldtidsstilling

Vi søger en håndværker med skrivefærdigheder til vores butik på Amager. Din primære arbejdsopgave bliver at vurdere indkomne varer, skrive produkttekster og tage produktbilleder. Derudover skal du placere varer på vores lager og udføre lettere kundebetjening. Arbejdet er til tider fysisk krævende. Det skader derfor ikke, hvis du er i god fysisk form.

Hvem er du?

For at komme i betragtning til stillingen, skal du besidde en bred faglig viden om byggematerialer. Vi forestiller os, at den rette person har en fagmæssig baggrund som tømrer, snedker m.v. Den rette person kan desuden levere god kundeservice og godt købmandskab. Det er desuden et plus, hvis du har kørekort til truck.

Jobbet kræver:

  • Bred og velfunderet produktviden om vores varegrupper. Vi har et bredt sortiment, som indbefatter døre, vinduer, lamper, gulv, el-artikler, vvs og meget andet.
  • At du kan din retstavning og er velformuleret.
  • At du ikke er IT-forskrækket og kan håndtere et kamera.
  • At du er praktisk anlagt, har ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.

Du kan forvente:

  • Fuldtidsstilling (37 timer om ugen)
  • Et selvstændigt og alsidigt job.
  • En hverdag som du selv er med til at planlægge.
  • Gode arbejdskollegaer.

Hvem er Genbyg?

Vi er Danmarks største byggemarked med brugte byggematerialer. Vi har årligt over 1 million besøgende i vores webshop. Vi lægger dagligt nye varer op på hjemmesiden og vi oplever et stigende behov for at accelerere arbejdet i vores fotostudie. Vores vision er, at bæredygtighed betaler sig både økonomisk, socialt og ikke mindst af hensyn miljøet. Vi har eksisteret siden 1998 og er specialiseret i opkøb og videresalg af genbrugsmaterialer. De seneste par år har vi udvidet vores forretningsområde med bæredygtige byggekomponenter. Vi har bl.a. leveret 1800 kvm2 vægpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers i Ørestaden og været med til at designe og bygge Cofocos nye Restaurant Vækst i Sankt Peders Stræde.

 Praktisk info

  • Deadline d.12/07-17: Vi læser ansøgningerne løbende.
  • Løn efter overenskomst.

Hvis du er interesseret i stillingen bedes du sende en kort, motiveret ansøgning med tilhørende CV og et billede. I emnefeltet bedes du skrive: JOB – FOTOSTUDIE. Mailen skal sendes til: Thomas@genbyg.dk

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, så skriv eller ring venligst til:

Thomas@genbyg.dk / tlf. nr.: 38160784

 

Fantastiske træplader fra kabeltromler til sommerens gør-det-selv projekter

Vi har været en tur i Sverige og hente et restparti af træplader fra kabeltromler. Pladerne kan bruges til alverdens gør-det-selv projekter (Cafè-, have-, og terrassemøbler eller reoler m.m).  – se blot nedenstående inspirationsbilleder:). Pladerne er produceret i Sverige af godt svensk fyrretræ.

Du kan se udvalget her: http://bit.ly/2sWXyx9

Pris: 125 – 200 kr,-

*Husk vi leverer til hele landet:)

 

Inspirationsbilleder som viser, hvad træpladerne kan bruges til:)

Flotte lamper fra Orlogsmuseet på Christianshavn til favorable priser

Vi har været forbi Orlogsmuseet på Christianshavn og nænsomt nedtage nogle flotte lamper i god stand. En af lamperne er Satellit lampen, som blev designet af Vilhelm Wohlert i 1959. I dag går lampen blot under navnet ‘Wohlert’ og produceres af Louis Poulsen. Lampen fås i tre forskellige størrelser

Se lamperne her

Priser hos Genbyg: 1500 – 2200 kr,-

*Nypris hos Louis Poulsen: 3995 – 4500 kr,-

Bakker af lækre, bæredygtige materialer

Vi har designet en bakke af lækre, bæredygtige naturmaterialer. Bakken fås i tre variationer med en bund af skifer eller akryl. Bakkerne er håndlavede og produceret lokalt på vores eget værksted, og består udelukkende af genbrugsmaterialer. Brug den til drinks, til morgenmad, til dine smykker, parfumer og meget andet:) – Priser fra 290 – 350 kr,-

Se mere på: www.genbygdesign.dk

Bakken fås i tre varianter:

Bakker (3 varianter) // 290 – 350 kr

Bakken udført i egetræslister af brugt parket med en bundplade af brugt akryl, der er slebet let. Pris 350 kr,-

Listerne har rundede kanter, er nemme at gribe og bakkerne er lette at bære.

Bakke med en bund af skifer (fås to størrelser 24×55 og 24×43) // 290 – 330 kr,-

Asketræet kommer oprindeligt fra Arkitekternes Hus i Strandgade. Skiferen er brugte tagplader.