Prægtig trappe med terrasse fra Rigshospitalet årgang 1910

TRAPPE-FORSIDEPIC

 

Genbyg har nedtaget denne helt unikke og smukke grantitrappe fra Rigshospitalet – et lille stykke Danmarkshistorie. Hvor skal den ende henne?

 

Arkitekten Martin Borch regnede Rigets Hospital som sit livsværk, og Sygeplejerskebygningen fra 1910 (også Kaldet Den Røde Bygning eller bare Bygning 52) ansås for en af de mest vellykkede i komplekset, imponerende med sin vældige granittrappe og terrasse med Rigsvåbenskjoldet foroven. Da Centralkomplekset opføres i 70’erne flyttes administrationen og senere Patienthotellet til denne bygning.


Find trappen på genbyg.dk her

Alle dele til trappen er håndhuggede og nøjagtigt tilpasset hinanden, i en håndværkskvalitet, der bare ikke ses længere.

Terrassen er målt op og mærket af, nænsomt nedtaget og pakket, så den er lige til at sætte op igen, og består af trappetrin, vanger, balustre, håndlister, bundrem, et skifte bestående af større blokke og mellemrem -alt i granit.

De afbillede fliser på terrassen er ikke originale og medfølger ikke (Det gælder også for de små blokke mellem ventilationslem og facademuren). Vi kan evt. være behjælpelige med at finde nogle smukke, brugbare af slagsen!

 

Perfekt til Herregården, hovedgården eller lignende, større, repræsentativ bygning.
Tegninger, samtlige mål og grundigt fotomateriale medfølger naturligvis og det er bare at kontakte os med yderligere spørgsmål på genbyg@genbyg.dk.

 

Supplerende mål:

Trapper (eks. håndlister på 28 cm): 158 cm.

Terrassens bredde, med balustrade: 6,53 cm.

Repos/ganglinje: 234 cm.

Det nederste skifte var nedgravet 30 – 40 cm., og terrassens højde kan derfor reguleres med et tilsvarende antal cm, kombineret med et par ekstra trappetrin – kontakt os for lagerstatus på ekstra trin.

Find trappen på genbyg.dk her

 

1 thought on “Prægtig trappe med terrasse fra Rigshospitalet årgang 1910

  1. Pingback: Genbyg genbruger fra Rigshospitalet – indslag i Lorry | Genbyg Bloggen – inspiration, info og tips & tricks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *