Forfatterarkiv: Genbyg

Isenkræmmer med stor viden om låsekasser og håndtag, søges til deltidsstilling (14-21 timer om ugen)

Vi søger en ny kollega til vores afdeling med låsekasser, håndtag og småting til hjemmet. Du kommer til at dele jobbet med en anden deltidsansat, som har været ansat hos Genbyg i 3 år. Vi forestiller os, at I deler ugens dage mellem jer, men har én fælles dag, hvor I begge to er på job. Arbejdspladsen er på vores hovedadresse; Amager landevej 185, 2770 Kastrup.

Hvem er du?
For at komme i betragtning til jobbet, skal du have en stor praktisk viden om låsekasser, håndtag, hængsler, skruer og beslag. Vi forestiller os, at den rette person har en fagmæssig baggrund som isenkræmmer eller låsesmed, med et bredt fagligt niveau. Den rette person kan desuden levere god service og godt købmandskab.

Jobbet kræver:

  • At du besidder en stor viden om låsekasser, håndtag, hængsler, skruer og beslag.
  • At du ikke er IT-forskrækket og kan håndtere et kamera.
  • At du kan fotoregistrere nye varer og uploade vareinformationer til vores webshop.
  • At du er praktisk anlagt, har ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Sammensætte og klargøre varer til vores webshop.
  • Fotoregistrering af varer og udarbejdelse af produktbeskrivelser.
  • Daglig kontakt med kunder (både fysisk, pr. mail og pr. telefon).

Praktisk info
Hvis du er interesseret i jobbet som deltidsansat isenkræmmer, så send os en kort, motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede.

Løn efter kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker yderlig information om jobbet, så skriv eller ring venligst til:

Jesper@genbyg.dk / tlf nr: 24 86 62 62

Alle er velkomne til at søge jobbet, så hvad enten du er mand, kvinde, gammel eller ung, så søg stillingen hvis du er interesseret – og kan matche jobbeskrivelsen.

Om Genbyg

Genbyg er Danmarks største forhandler af brugte byggematerialer. Vores vision er, at bæredygtighed betaler sig. Vi har eksisteret siden 1998, og er specialiseret i opkøb og videresalg af byggematerialer. De seneste par år har vi – med stor succes – udvidet vores forretningsområde med egenproducerede produkter af høj kvalitet i et bæredygtigt design.

Danmarks sidste jernbanefærge, Dronning Ingrid/Færgen Sjælland, har sejlet sin sidste tur.

Efter adskillige år som diskotek og forlystelsescenter i udlandet er Danmarks sidste originale jernbanefærge ankommet til ophugning i Frederikshavn. I samarbejde med Jatob Aps, som har købt færgen og står for ophugningen, er vi gået i gang med at demontere alt, som stadig har en brugsmæssig værdi. Hold øje med vores hjemmeside, hvor der løbende bliver lagt spændende genstande op fra færgen. Det er en unik mulighed for at erhverve sig en del af Danmarks maritime historie, og bruge det i nye spændende sammenhænge. Fotocredit: Ulf Svane

Her er lidt historiske facts om færgens liv:

  • 1951: Indsat på storebæltsruten mellem Korsør og Nyborg.
  • 1953: Ombygget på Helsingør Skibsværft, så den også kunne indsættes på overfarten mellem Gedser – Grossenbrode Kai.
  • 1979: Omdøbes til “SJÆLLAND”, da navnet “Dronning Ingrid”
    skulle anvendes til en af de nye og større IC færger.
  • 1984: Udlejes til Danmarks Radio som studie for optagelse
    af ungdomsprogrammer med titlen “Kajplads 114”.
  • 1988: Anvendes af DSB restauranter, senere Scandlines,
    som teater – og restaurationsskib.
  • 2004: Anvendes som restaurations- og underholdningsskib
    i Barrow-in-Furness, England. Omdøbes til “PRINCESS SELANDIA”.
  • 2015: Demonteret og ophugget af Genbyg A/S og Jatob Aps
    i Frederikshavn.
Danish Photographer

Fotocredit: Ulf Svane

Danish Photographer

Fotocredit: Ulf Svane

Danish Photographer

Fotocredit: Ulf Svane

Danish Photographer

Fotocredit: Ulf Svane

Danish Photographer

Fotocredit: Ulf Svane

Danish Photographer

Fotocredit: Ulf Svane

 

Et par gamle vitrineskabe har fået nyt liv

En af vores kunder har pustet nyt liv i et par gamle vinduer, de købte hos Genbyg. De har selv bygget en kasse med indbygget hylder og derefter lavet dem til vitrineskabe. Det er fantastisk at se, hvor kreative vores kunder er. Hvis du selv har købt materialer hos Genbyg – og har skabt noget nyt ud af noget gammelt. Så skriv et par linjer og send et par billeder – vi vil rigtig gerne se det!:)

FullSizeRender(1) FullSizeRender(2)

FullSizeRender FullSizeRender(3)

Vores gamle karnap har fået nyt liv som væksthus

Se lige hvad Mette har lavet ud af en gammel karnap, hun købte hos Genbyg for et par måneder siden – det er sgu genbrug, når det er bedst!:)

Karnappen er over 100 år gammel og har en særlig historie. Vi nedtog den for 15 år siden, og brugte den i lang tid selv, som et rum i vores gamle butik på Nørrebro. Faktisk så fulgte også karnappen med, da vi flyttede vores butik fra Nordvest til Amager, hvor vores butik ligger i dag. Nu har karnappen fået nyt liv, som et lille væksthus i Mettes have:)

 

image2(1)image1(1) image1  image2 image3

Lageransvarlig søges til vores fjernlager i Frederikssund (Fuldtidsstilling)

Vil du være med til at videreføre Genbygs udvikling, som Danmarks største forhandler af brugte byggematerialer? Vi søger en ny kollega, som bliver eneansvarlig for vores fjernlager i Frederikssund.

Om jobbet
  

Som ansvarlig for vores fjernlager, bliver din primære hovedopgave at fotoregistrere nye varer og varetage den daglige håndtering af lagerlogistikken. Derudover skal du sørge for pakning og kørsel til vores butik på Amager. Du kommer til at få en alsidig og spændende hverdag, som er fagligt udfordrende med håndtering af et meget varierende varesortiment. Jobbet kræver en vis administrativ og logistisk erfaring, da du kommer til at varetage jobfunktionen alene. Derudover er kørekort obligatorisk, for at kunne søge stillingen. Som lagermedarbejder på vores fjernlager, skal du varetage:

  • Fotoregistrering af indkomne varer.
  • Varemodtagelse og sikring af administrative logistikopgaver.
  • Af/-læsse varetransporter, som du selv skal køre til og fra vores butik på Amager.

Vi forventer:

  • Ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.
  • Erfaring med logistikprocesser og lagerhåndtering.
  • Kan håndtere et kamera og er ikke IT-forskrækket.
  • Erfaring med at pakke et bredt sortiment af varer, som kan variere meget i størrelse og vægt.
  • Kan varetage et fysisk krævende job med mange bolde i luften.

Du kan forvente:

  • Et selvstændigt og alsidigt job.
  • Enmandsjob som du selv er med til at planlægge og varetage.
  • Løn, svarende til dine kvalifikationer.
  • Hvis du er bosiddende i København og omegn, kan du få stillet en bil til rådighed.

Om Genbyg

Genbyg er Danmarks største handel med brugte byggematerialer. Vores vision er, at bæredygtighed betaler sig. Vi har eksisteret siden 1998 og er specialiseret i opkøb og videresalg af byggematerialer. De seneste par år har vi – med stor succes – udvidet vores forretningsområde med egenproducerede produkter af høj kvalitet i et bæredygtigt design. Vi forarbejder selv genbrugsmaterialerne i vores snedkerværksted, og har fokus på at udvikle æstetiske designløsninger til en overkommelig pris.

Hvis du er interesseret i jobbet som lageransvarlig på vores fjernlager i Frederikssund, så send os en kort motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. Løn efter kvalifikationer

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, så skriv eller ring venligst til:

Jesper@genbyg.dk / tlf nr: 24 86 62 62

Vinduesvæg med dør, lavet af genbrugsmaterialer.

Der er ofte kunder, der kontakter os med forespørgsler på unikke designløsninger til deres hjem. Det er ofte spændende specialopgaver, som kræver sans for detaljen og kreative løsninger.

Hvis du har en god ide, du gerne vil drøfte med vores dygtige faguddannede medarbejdere (Arkitekter, Møbelsnedkere m.m), er du altid velkommen til at kontakte os på genbyg@genbyg.dk eller tlf nr. 38192466.

Vi er med dig hele vejen i processen, fra ide og skitse til levering og montering:

  • Udarbejde skitseforslag med udgangspunkt i vores materialekartotek og ønsket behov.
  • Sammensætte og tilpasse materialerne fra vores lager
  • Levere og montere den færdige løsning som en integreret del af det eksisterende rum.

Vi blev for et par måneder siden kontaktet af et ungt par, som forespurgte på at få designet en vinduesvæg med dør, lavet af genbrugsmaterialer – resultatet kan ses her.

IMG_2924

SAM_2382

Dør, karm og paneler tilpasses loft og gulv

SAM_2387

Rammen er ved at være på plads.

SAM_2377

Der er langt op på 7. etage med et forholdsvis stort vindue. Heldigvis kan det lige præcis være i elevatoren.

SAM_2374

Vinduet ankommer til adressen. Det består af 4 sprossevinduer, som er blevet beskåret og sat sammen til ét stort vindue.

IMG_2946

En glad kunde ser det færdige resultat.

IMG_2936

Vinduesvæggen er integreret mellem gulv og loft.

IMG_2935

Karmen er færdig og vinduet er monteret

IMG_2929

Der afsluttes med paneler og lister

IMG_2925

Vinduesvæggen med dør er færdig.

V+ªg

Skitse, som viser, hvordan den færdige vinduesvæg med dør kommer til at se ud.

Vi søger en butiksansvarlig til vores butik

Vil du være med til at videreføre Genbygs udvikling, som Danmarks største virksomhed indenfor salg af brugte byggematerialer? Vi søger lige nu en ny kollega, som bliver ansvarlig for vores butik på Genbygs hovedadresse: Amager landevej 185, 2770 Kastrup.

Om jobbet 

Som butiksansvarlig hos Genbygs, bliver din hovedopgave at stå for den daglige ledelse af butikken og sikre butikkens drift, aktiviteter og udvikling. Du kommer til at få en alsidig og spændende hverdag, som er fagligt udfordrende med håndtering af et meget varierende varesortiment.  

Som butiksansvarlig skal du varetage:

  • Kunderådgivning (materialer, mål, udtryk m. videre).
  • Håndtering af kundehenvendelser.
  • Opdatering af varesortimenter.
  • Varehåndtering (bestilling af nye varer etc.).
  • Pakning af varer, som er bestilt via. Genbygs webshop.

Om dig

Du er muligvis butiksansvarlig i en trælasthandel eller en isenkræmmerforretning og søger nye udfordringer. Eller måske er du en meget erfaren salgsassistent, som er klar til at tage det næste skridt. Du kan også være uddannet tømrer med solid erfaring indenfor kundeservice, varehåndtering og administration. Du skal have sans for detaljen og ikke være bange for at påtage dig ekspertrollen. Da din jobfunktion hos Genbyg har stor betydning for vores succes, forventer vi ligeledes, at du udviser engagement, ambitioner og ikke mindst lyst til at skabe en god købsoplevelse for vores kunder.

Som person er du:

  • Detaljeorienteret med et stort overblik.
  • Selvstændigt fungerende i en flad ledelsesstruktur.
  • Fuld af godt humør med et smittende engagement.
  • Udadvendt, imødekommende og ansvarsfuld med en positiv indstilling til de daglige arbejdsopgaver.

Om Genbyg

Genbyg er en virksomhed i rivende udvikling med store målsætninger for fremtiden. Vores vision er, at bæredygtighed betaler sig. Vi har eksisteret siden 1998 – og er specialiseret i opkøb og videresalg af genbrugsmaterialer. De seneste par år har vi – med stor succes – udvidet vores forretningsområde med egenproducerede produkter af høj kvalitet i et bæredygtigt design. Vi forarbejder selv genbrugsmaterialerne i vores snedkerværksted, og har fokus på at udvikle æstetiske designløsninger til en overkommelig pris. Du kan se resultaterne af vores designproduktion på: Genbygdesign.dk

Hvis du er interesseret i jobbet som butiksansvarlig hos Genbyg, så send os en motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. Deadline er den 30. juni 2015. Løn efter kvalifikationer

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, så skriv eller ring venligst til:

jesper@genbyg.dk / tlf nr: 24866262.

Hullet i væggen!

Vi er i gang med at udforme den forreste hal til at kunne præsentere nogle af vores varer fra både Genbyg og Genbyg Design på en mere spændende og oplevelsesrig facon! I den forbindelse skal vi da lige have lavet et hul i væggen – se hvordan det foregår her 🙂 Derudover et par billeder af vores ene snedkerlærling Kristoffer (vi har to lærlinge nu af samme navn! 😀 ) som er i gang med en skillevæg med mosaik af restplader; fint skal det være!