Som noget nyt, kan I nu byde på udvalgte varer, der har ligget på lager i længere tid. Når I afgiver et bud, bliver det behandlet hurtigst muligt af vores kundeservice. I kan se udvalget af varer, der kan bydes på via. følgende link: https://bit.ly/2JiXfsM
Hvis dit bud accepteres tilfalder varen dig. Hvis dit bud er for lavt, kommer vi med et ´modbud´
At afgive et Bud er uforpligtende og man skal ikke oplyse betalingsoplysninger. Det ordner vi bagefter, hvis vi kan blive enige om prisen:) Vi tilføjer løbende nye varer der kan bydes på og skal nok holde jer opdateret:)
Forfatterarkiv: Genbyg
Vi har været en tur forbi Holbæk Jernstøberi
Vi har været en tur forbi Holbæk Jernstøberi og opkøbe en masse spændende varer, som nu er tilgængelig på hjemmesiden: https://genbyg.dk/varehistorier/217/holbaek-jernstoeberi
Holbæk Jernstøberi kan dateres tilbage til 1918, hvor Jansens Jernstøberi (grundlagt i 1859) blev splittet op i henholdsvis et jernstøberi og en maskinfabrik, og støberiet fik nye lokaler på Lundemarksvej 22 under navnet Holbæk Jernstøberi. Her fremstillede man især kørebanedæksler, brønd- og rendestenskamme, samt dele til industrien. Senere fokuserede man på bl.a. gade- og parkudstyr i høj kvalitet, men denne produktion blev i 2012 flyttet til Borup, og de senere år har medarbejderstaben udelukkende bestået af medejeren Per Wolff Petersen, suppleret af eksterne medarbejdere, når der skulle fremstilles tagvinduer, støbejernsvinduer og sålbænke til primært den fredede bygningsmasse. Per Wolff Petersen gik på pension sidste år, så også denne produktion er i dag indstillet.
Virksomheden, der engang beskæftigede 100 mand, er blevet opkøbt af selskabet Jernstøberiet P/S, og der skal bygges boliger på den 29.000 m2 store grund. Man regner med op mod 300 nye boliger på den gamle industrigrund, afhængigt af lokalplanen, der nu skal udarbejdes. Genbyg har igen været på pletten, og har opkøbt de originale støbeforme til alskens dimser of dippedutter indenfor industrien, så følg med her på siden, hvis det lyder spændende!
ÅBNINGSTIDER I PÅSKEN
Vores butik er åben fra imorgen d.18/04 frem til lørdag d.20/04 // kl.10-14. Kig forbi til forårskaffe og en faglig snak:) Resten af påsken holder vi ferie.
Fredag d.1 marts lancerer vi vores nye webshop
Fredag d.1 marts bliver en mærkedag i Genbyg regi. Det bliver dagen, hvor vi lancerer vores nye webshop. Det er ca. 2,5 år siden, vi startede processen.
Vi lancerede den første version af genbyg.dk tilbage i 2001. Der er sket uendeligt meget siden da på den digitale front. I 2007 kom der bl.a. en lille smart telefon på markedet, der har vendt det hele på hovedet ift. brugervenlighed & designkrav.
Den nye webshop kommer til at indeholde en masse nye spændende funktioner og er selvfølgelig optimeret til mobil og tablet:) Vi glæder os til at høre, hvad I synes om den nye shop. Varerne er de samme med et par nye overraskelser her og der:)
Hjemmesiden kommer til at være nede et par timer på fredag d.1 marts. Det beklager vi på forhånd!
Håndværker med administrative kompetencer søges til fuldtidsstilling
Vi søger en håndværker med administrative kompetencer til et fuldtidsjob på Amager.
Arbejdsopgaverne kræver, at man har erfaring med udarbejdelse af tilbud, kundekontakt, ordrehåndtering og administration af varelager m.m.
Hvem er vi?
Optoglas er en varemærkeregistreret forsatsløsning som på nænsom og nem vis anvendes ved energioptimering og lydreduktion af eksisterende vinduer. Vores virksomhed er på Bygningskultur Danmarks liste over professionelle virksomheder inden for historisk byggeri.
Arbejdsopgaverne indbefatter:
- Varetage den daglige drift af Optoglas.
- Aktiv rolle i samarbejde med ejerkredsen, så kendskabet til Optoglas udvides.
- Tale med kunder i telefon.
- Instruere/vejlede kunder i opmåling og montering.
- Beregning af tilbud.
- Håndtere ordrer.
- Koordinering af levering af Optoglas samt lister og beslag.
- Afsende faktureringsgrundlag til bogholderiet.
- Administration af varelager, herunder bestillinger af varer hos underleverandører.
- Rapportering af tilbud og ordre til administrationen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at den rette person har en fagmæssig baggrund som tømrer eller snedker, da jobbet kræver viden om montering af vinduer m.m. Det vigtigste er, at du besidder de administrative kompetencer, som er nødvendige for at løse ovenstående arbejdsopgaver.
Som person har du:
- God energi og engagement.
- Kendskab til produkter inden for byggeri.
- Kendskab til renovering.
- Forståelse for byggeteknik.
- En håndværksmæssig baggrund.
- Gode kommunikative egenskaber til håndtering af kunder, såvel håndværkere som private.
- Sproglige egenskaber: tale og forstå dansk og engelsk, forstå norsk og svensk.
- IT kompetencer: erfaren bruger af Excel og Word.
Arbejdspladsen:
Optoglas har fornylig indgået partnerskab med Genbyg, som er Danmarks største byggemarked med brugte byggematerialer. Arbejdspladsen er derfor lokaliseret på Amager ved Genbygs Byggemarked, hvor du får dit eget værksted med tilhørende kontorplads. Du kommer til at spise frokost med de ansatte hos Genbyg og kommer til at indgå i et team med 14 gode kollegaer.
Praktisk info
Hvis du er interesseret i jobbet, bedes du sende en motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. I Emnefeltet bedes du skrive: OPTOGLAS. Mailen skal sendes til: job@genbyg.dk
- Deadline: d.10/10-18 (vi læser ansøgningerne løbende).
- Arbejdspladsen ligger på Amager (Amager Landevej 185, 2770 Kastrup).
- Fuldtidsansættelse.
- Løn – svarende til dine kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, er du altid velkommen til at kontakte os på: job@genbyg.dk // tlf nr. 38160784
Pladsmand søges til vores byggemarked på Amager
Vi søger en pladsmand til vores byggemarked på Amager. Din primære hovedopgave bliver at varetage den daglige håndtering af lagerlogistik og oprydning. Jobbet kræver en vis administrativ og logistisk erfaring. For at komme i betragtning til jobbet, er det en forudsætning, at du har truck kørekort. Arbejdet kan til tider være fysisk krævende, da vi bl.a. har en del døre og vinduer. Tunge løft kan derfor forekomme.
Hvem er vi?
Vi er Danmarks største forhandler af brugte byggematerialer og får dagligt en masse spændende varer hjem. Vi har et bredt varesortiment, som bl.a. indbefatter: døre, vinduer, lamper, gulv, el-artikler, vvs og meget andet.
Primære arbejdsopgaver:
- Varemodtagelse – sætte nye varer på plads.
- Vareafhentning – Klargøre varer til kunder som selv afhenter.
- Rydde op og lave status på hylderne.
- Hjælpe vores kunder med at finde varer m.m.
Jobbet kræver:
- At du kan varetage et fysisk krævende job med mange bolde i luften.
- Erfaring med logistikprocesser og lagerhåndtering.
- At du kan håndtere et bredt varesortiment, som varierer i størrelse og vægt.
- At du har ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.
- At du ikke er IT-forskrækket og har erfaringer med at arbejde i administrative systemer.
- At du kan yde en god service, når vores kunder spørger om hjælp.
- Har kørekort til truck.
Du kan forvente:
- Fuldtidsstilling (arbejdstiden er kl. 09:00 – 17:00)
- Et selvstændigt og alsidigt job.
- Gode arbejdskollegaer.
- En hverdag som du selv er med til at planlægge.
Praktisk info
Hvis du er interesseret i jobbet, så send os en motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. I Emnefeltet bedes du skrive: PLADSMAND. Mailen skal sendes til: job@genbyg.dk
- Deadline: d.14/08-18 (vi læser ansøgningerne løbende).
- Arbejdspladsen ligger på Amager (Amager Landevej 185, 2770 Kastrup).
- Fuldtidsansættelse.
- Løn – svarende til dine kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, er du altid velkommen til at kontakte os på: job@genbyg.dk // tlf nr. 38160784
Vi søger en produktkoordinator til vores byggemarked på Amager
Vi søger en profil med gode skrivefærdigheder og analytiske kompetencer, som bliver ansvarlig for at lægge varer ud i vores webshop. Arbejdsopgaverne indbefatter bl.a. prissætning, udarbejdelse af produkttekster og løbende opfølgning på salg og avance.
Din daglige arbejdsgang foregår i vores fotostudie på Amager, hvor du indgår i et team med 4 medarbejdere. Som produktkoordinator bliver du ansvarlig for arbejdsprocessen i fotostudiet og lagerhåndtering.
Hvem er vi?
Vi er Danmarks største forhandler af brugte byggematerialer og får dagligt en masse spændende varer hjem. Vi har et bredt varesortiment, som bl.a. indbefatter: døre, vinduer, lamper, gulv, el-artikler, vvs og meget andet. Jobbet kræver en forholdsvis bred produktviden om byggematerialer og erfaring med at omsætte data til handling.
Primære arbejdsopgaver:
- Skrive produkttekster, prissætte og lægge varer ud i vores webshop.
- Koordinere og optimere arbejdsprocesserne i vores fotostudie.
- Løbende at vedligeholde og kvalitetssikre vores varesortiment.
- Følge op på salg og avance.
- Stå for prisreguleringer og retningslinjer for indkøb.
Jobbet kræver:
- Forholdsvis bred viden om byggematerialer.
- At du kan din retstavning og er velformuleret.
- At du er praktisk anlagt, har ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.
- At du er analytisk stærk med en datadrevet tilgang til arbejdsopgaverne.
Hvem er du?
Du arbejder måske i en trælasthandel eller en isenkræmmerforretning og søger nye udfordringer. Du kan også være uddannet arkitekt. Måske er du uddannet tømrer med erfaring inden for varehåndtering og administration. Du skal have sans for detaljen og ikke være bange for at påtage dig ”ekspertrollen”. Som person er du:
- Detaljeorienteret med et stort overblik.
- Selvstændigt fungerende i en flad ledelsesstruktur.
- Fuld af godt humør med et smittende engagement.
- Udadvendt, imødekommende og ansvarsfuld med en positiv indstilling til de daglige arbejdsopgaver.
Praktisk info
Hvis du er interesseret i jobbet, så send os en motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. Mailen skal sendes til: job@genbyg.dk
- Deadline: d.14/08-18 (vi læser ansøgningerne løbende).
- Arbejdspladsen ligger på Amager (Amager Landevej 185, 2770 Kastrup).
- Fuldtidsansættelse.
- Løn – svarende til dine kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, er du altid velkommen til at kontakte os på: job@genbyg.dk // tlf nr. 38160784
NYHED! – Lancering af vores egen dørgrebsserie
Vi har det sidste års tid arbejdet på vores egen dørgrebsserie. Der er tale om klassiske, danske dørgreb med tilhørende halse og nøgleskilte, udført i nøjagtig kopi efter originale greb fra 1860 – 1950. Dørgrebene er produceret i Danmark og bliver forarbejdet i vores værksted på Amager.
Grebene fås i forskellige træsorter og varianter med forskellige halse og nøgleskilte. Du kan både købe dørgrebssæt inkl. nøgleskilte og dørhalse, samt reservedele og reparationssæt.
– Passer til alle dørtykkelser!
Se udvalget:
- Dørgrebssæt inkl. dørhalse og nøgleskilte: Se udvalget
- Reservedele og reparationssæt: Se udvalget
Nedenfor kan du se et udsnit af varianterne.
*Du har mulighed for at sammensætte dørgreb, halse og nøgleskilte alt efter hvilken stil, du fortrækker.
Flygel af mærket ´Rönisch´
Rönisch er en af Tysklands ældste flygel producenter. Virksomheden var bl.a. hofleverandør til det Sachsiske Kongehus og opfandt i 1866 den støbejernsramme, som idag er ét af de vigtigste elementer i moderne flygelbyggeri. Flyglet er nummeret mindre end et koncertflygel og har følgende mål: L=169 cm, B=147 cm, H=100 cm.
Flyglet spiller upåklageligt og er i forholdsvis god stand. Lakken er beskadiget visse steder og pinden til at åbne kassen skal fastmonteres. Flyglet kan besigtiges og afprøves hos GENBYG – Amager landevej 185, 2770 Kastrup
Pris; 5000 kr,- (ekskl. levering)
Tilbud på antikke fliser fra Egypten – halv pris!
Vi har et restparti af egyptiske fliser, som vi gerne vil af med. Prisen er derfor stærkt nedsat til under halv pris!
12 kr,- pr. stk // 300 kr,- pr. m2
*Førpris: 35 kr,- pr. stk
Fliserne kan købes her
De smukke dekorative fliser fås i mange farver og mønstre. Her ses et udpluk. Der er tale om traditionelle fliser fra mellemøsten, som er blevet produceret de sidste 150 år.