Håndværker med administrative kompetencer søges til fuldtidsstilling

Vi søger en håndværker med administrative kompetencer til et fuldtidsjob på Amager.
Arbejdsopgaverne kræver, at man har erfaring med udarbejdelse af tilbud, kundekontakt, ordrehåndtering og administration af varelager m.m.

Hvem er vi?

Optoglas er en varemærkeregistreret forsatsløsning som på nænsom og nem vis anvendes ved energioptimering og lydreduktion af eksisterende vinduer. Vores virksomhed er på Bygningskultur Danmarks liste over professionelle virksomheder inden for historisk byggeri.

Arbejdsopgaverne indbefatter:

  • Varetage den daglige drift af Optoglas.
  • Aktiv rolle i samarbejde med ejerkredsen, så kendskabet til Optoglas udvides.
  • Tale med kunder i telefon.
  • Instruere/vejlede kunder i opmåling og montering.
  • Beregning af tilbud.
  • Håndtere ordrer.
  • Koordinering af levering af Optoglas samt lister og beslag.
  • Afsende faktureringsgrundlag til bogholderiet.
  • Administration af varelager, herunder bestillinger af varer hos underleverandører.
  • Rapportering af tilbud og ordre til administrationen.

 Hvem er du?

Vi forestiller os, at den rette person har en fagmæssig baggrund som tømrer eller snedker, da jobbet kræver viden om montering af vinduer m.m. Det vigtigste er, at du besidder de administrative kompetencer, som er nødvendige for at løse ovenstående arbejdsopgaver.

Som person har du:

  • God energi og engagement.
  • Kendskab til produkter inden for byggeri.
  • Kendskab til renovering.
  • Forståelse for byggeteknik.
  • En håndværksmæssig baggrund.
  • Gode kommunikative egenskaber til håndtering af kunder, såvel håndværkere som private.
  • Sproglige egenskaber: tale og forstå dansk og engelsk, forstå norsk og svensk.
  • IT kompetencer: erfaren bruger af Excel og Word.

Arbejdspladsen:

Optoglas har fornylig indgået partnerskab med Genbyg, som er Danmarks største byggemarked med brugte byggematerialer. Arbejdspladsen er derfor lokaliseret på Amager ved Genbygs Byggemarked, hvor du får dit eget værksted med tilhørende kontorplads. Du kommer til at spise frokost med de ansatte hos Genbyg og kommer til at indgå i et team med 14 gode kollegaer.

Praktisk info

Hvis du er interesseret i jobbet, bedes du sende en motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. I Emnefeltet bedes du skrive: OPTOGLAS. Mailen skal sendes til: job@genbyg.dk

  • Deadline: d.10/10-18 (vi læser ansøgningerne løbende).
  • Arbejdspladsen ligger på Amager (Amager Landevej 185, 2770 Kastrup).
  • Fuldtidsansættelse.
  • Løn – svarende til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, er du altid velkommen til at kontakte os på: job@genbyg.dk // tlf nr. 38160784

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *