Så blev det jul på Genbyg – et eventyr om rotter, kaniner og haner!

Vi er som udgangspunkt glade for dyr her på Genbyg. Desværre betød fodringen af vores fritgående kanin Bob og hans bedste ven Hane, at pladsen efterhånden begyndte at tiltrække en del rotter.
Kælerotter var de ikke ligefrem; vi har haft hoppende medarbejdere, skræmte kunder og grædende børn til følge. Og eftersom Bob & Hane var vant til det udendørs og frie liv og efterhånden havde nogle år på bagen, var det ikke en mulighed at bure dem inde. Så der var en trykket stemning til vores tirsdagsmøde, hvor det blev besluttet at skille os af med de to venner for samtidig at kunne komme rotteproblemet til livs. Den tunge opgave tilfaldt Andreas, der både er i besiddelse af jagttegn og gevær. Men tænk engang, da han en regnvåd onsdag forgæves prøvede at skubbe de to ud af hallen til et afsides sted, hoppede Bob op i favnen på ham, og Andreas måtte kapitulere;
de to venner røg i stedet ind bag i bilen og har nu fået deres helt egen længe på Andreas’ nyindkøbte gård, hvor de bliver fodret med økologiske gulerødder og korn. Derudover blev der indkøbt chokolade til fælderne, så de mest standhaftige af rotterne trods alt får lidt godt at tygge på i deres sidste sekund på vores arbejdsplads.

– Disney har ringet, og vi har solgt rettighederne til filmen. God jul!

2 thoughts on “Så blev det jul på Genbyg – et eventyr om rotter, kaniner og haner!

  1. Lisbeth Lemvig

    Godt gået Andreas,- jeg spiser af princip ikke noget, jeg er på fornavn med. Vores sidste gris døde af alderdom og lige nu går der 14 gæs, som alle hedder Åse, og kommer når jeg kalder. – Så god jul og godt nytår og tak for interessante nyhedsbreve her fra Nordjylland.

  2. Genbyg Forfatter

    Lisbeth, det princip lyder rigtigt fornuftigt 😀 Selv tak og godt nytår i det Nordjyske!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *