Kategoriarkiv: Inspiration verden rundt

Vinduesvæg med dør, lavet af genbrugsmaterialer.

Der er ofte kunder, der kontakter os med forespørgsler på unikke designløsninger til deres hjem. Det er ofte spændende specialopgaver, som kræver sans for detaljen og kreative løsninger.

Hvis du har en god ide, du gerne vil drøfte med vores dygtige faguddannede medarbejdere (Arkitekter, Møbelsnedkere m.m), er du altid velkommen til at kontakte os på genbyg@genbyg.dk eller tlf nr. 38192466.

Vi er med dig hele vejen i processen, fra ide og skitse til levering og montering:

  • Udarbejde skitseforslag med udgangspunkt i vores materialekartotek og ønsket behov.
  • Sammensætte og tilpasse materialerne fra vores lager (www.genbyg.dk).
  • Levere og montere den færdige løsning, som en integreret del af det eksisterende rum.

Vi blev for et par måneder siden kontaktet af et ungt par, som forespurgte på at få designet en vinduesvæg med dør, lavet af genbrugsmaterialer – resultatet kan ses her.

IMG_2924

SAM_2382

Dør, karm og paneler tilpasses loft og gulv

SAM_2387

Rammen er ved at være på plads.

SAM_2377

Der er langt op på 7. etage med et forholdsvis stort vindue. Heldigvis kan det lige præcis være i elevatoren.

SAM_2374

Vinduet ankommer til adressen. Det består af 4 sprossevinduer, som er blevet beskåret og sat sammen til ét stort vindue.

IMG_2946

En glad kunde ser det færdige resultat.

IMG_2936

Vinduesvæggen er integreret mellem gulv og loft.

IMG_2935

Karmen er færdig og vinduet er monteret

IMG_2929

Der afsluttes med paneler og lister

IMG_2925

Vinduesvæggen med dør er færdig.

V+ªg

Skitse, som viser, hvordan den færdige vinduesvæg med dør kommer til at se ud.

Container fra Mellemøsten

Tom var i Mellemøsten tidligere på året – og nu har vi så fået en container med brugte materialer hjem. Stemningen var spændt, da vi brød plomberingen på dørene med en skærebrænder – lige midt i (den overskyede) solformørkelse! Var der mon en forbandelse der lå og ventede midt mellem sarkofager? Nej. Bare et mandshøjt lag af parketgulv 😀 (og så nogle fine fliser) Vi lover, der dukker en masse spændende ting op, efterhånden som vi får containeren tømt! Og så får I også et par af Toms billeder fra en slags Mellemøstens Genbyg-afdeling at se 😀

Kom med til MADE Festival d. 25. – 31. august – Design og byg dit eget møbel – Rabat på billetter!

MADE er en helt ny festival for kunst, teknologi og DIY projekter. Festivalen handler om at bygge og skabe produkter og oplevelser. Gennem festivalens første fire dage – kaldet MADE Camps – kan man på egen krop prøve forskellige elementer fra maker-bevægelsen sammen med en gruppe engagerede folk. Alle camps giver redskaber til at afprøve, teste og lære noget nyt. Du kan fx lære at designe og bygge dit eget helt eget møbel. Det er ikke svært, alle kan være med, og når du er færdig, kan du tage dit møbel med hjem. Du får selv lov at designe møblet, og ud fra helt simple konstruktionsprincipper kan du bygge og samle stolen, bordet eller lampen.

MADE_flyerDu kan også deltage i en camp, hvor du laver dit eget instrument, prøv at flyve med en drone, lav en lampe med en laserskærer eller få et crash course i 3D print.

På festivalens tre sidste dage – kaldet MADE Celebration – kan man frit gå på opdagelse i nye teknologiske opfindelser og interaktive events. Her er der mulighed for at blive inspireret af de bedste makers i landet og selv prøve maker-bevægelsens nye maskiner eller bygge egne designs.

Hvornår: 25.-31. august
Hvor: Musicon i Roskilde.
Billetter og info: http://orangemakers.com/made/

50% RABAT PÅ BILLETTER! : Skriv til Christina Jensen på christina.jensen@orangeinnovation.dk og sig at du har set opslaget her på Genbyg bloggen: så sender hun dig et rabatlink til billetter til festivalen! – God fornøjelse!

Juletræer!


December er over os, og så er det frem med dekorationerne! Amelia sendte os et par billeder af juletræer af genbrugsmaterialer, da hun ville høre, om det evt. var noget vi lavede. Vi har dog desværre ikke tid i værkstedet denne måned, men lægger billederne op her til inspiration og har fundet lidt flere at supplere med – så find hammer, søm og ståltråd frem eller hvad der nu ellers kan bruges af værktøjer og materialer, når det hjemmelavede juletræ skal smækkes sammen 🙂
Se også mere her:
http://styleitchic.blogspot.dk/2010/12/do-it-your-shelf.html
og her:
http://www.weupcycle.com/en/tag-253-holzchristbaumchen/