Forfatterarkiv: Genbyg

Inspiration – køkkenoverskab fra Kvinderegensen

Solveig skriver:

Kære Genbyg
Jeg sender et foto af et køkkenoverskab fra Kvinderegensen som et eksempel på flere gode ting, jeg har fundet hos jer. Lågerne var institutionsgrønne, fik en gang elefantgrå og smidt på en sokkel og vupti har jeg det mest gardine (og tunge), skønneste og meget praktiske skab med plads til at muligt. Det skaber ro med låger i stedet for åbne hylder.

Med glade hilsner Solveig fra Frederiksberg

tak for det!
Hilsen Genbyg

– har du også brugt materiale fra Genbyg? læs her

Inspiration fra Bornholm

Karina og Christer skriver:

Hej Genbyg…Her er resultatet af vores indkøb hos jer. Vi bor på Bornholm i et svensk træhus fra 1949. Vi har slået 2 rum sammen for at få et stort spisekøkken og det skulle helst ligne noget vi har set på Arbejdermuseet og Lauras køkken i Matador. Selve køkkenskabene er bygget af en ramme i træ og og sider og hylder i MDF – plade.  Låger, skuffer, skillerumsvinduer, hængsler, knopper, beslag og en dejlig stor og dyb vask er altsammen fra Genbyg. Opvaskemaskinen er skjult bag en gammel fyldningslåge! Det høje grå skab er bygget af MDF – plade med låger fra en kaserne – vi har her beholdt den originale maling og skabsnumre.
Tak for en fed og inspirerende butik – I er i samme kategori som mange af de svenske ” Bygnadsvårdaffärer” – og de er i høj kurs.
Mvh Karina og Christer

Tak for det, hvor er det fint!
– Genbyg

– har du også brugt materiale fra Genbyg? læs her

Genbyg Honning!

Vi har haft 3 bistader nede bag vores hønsehus, som Pauline har gået og passet i løbet af 2013 – og se engang resultatet!

Vores fotograf på arbejde

Vores fotograf Morten Holtum arbejder hårdt for nye skud af vores produkter 😀

Genbyg Design – Green Room Divider

En meget smuk rumdeler i genbrugsmaterialer. Rumdeleren er blevet til på baggrund af en idé og designoplæg af arkitekt Martin Hartmann og arkitekt Signe Voltelen i forbindelse med projektet OPENgardenCPH, hvor den blev fremvist på Arkitekturens Dag 2012. Genbyg Design har stået for materialevalg og udførelse; forskellige typer vinduer med flot patina er monteret i en sort ramme og beklædt med lakerede brædder. Rumdeleren er naturligvis forsynet med hjul, så den nemt kan flyttes. Et super-unika; er nu afsat til en blomsterhandel, hvor den kommer til sin ret!

Mål: H:203,5cm B: 220cm D: 50cm

Besøg genbygdesign.dk og se vores udvalg af møbler, du kan bestille

Genbyg Design bord i Det Moderne Tanghus

Læs artikel på deezen.com om Det Moderne Tanghus, hvor Genbyg Design har leveret bord til:
The Modern Seaweed House by Vandkunsten and Realdania Byg

Besøg genbygdesign.dk og se vores udvalg af møbler, du kan bestille

Genbyg Design – diverse unika

Skammel af skraldespand & træstokke:
En skraldespand bliver enten sprøjtemalet eller beklædt med stof for derefter at blive fyldt med træstokke, og så har man en skammel! Træstokkene er skåret af gamle døre og slebet til og står på en bund af skumgummi, så sædet former sig efter din bagdel – skal prøves!: Se dem i vores Genbyg Design showroom.

Kontorstol med broderet Guy Fawkes maske:
Inspireret af Occupy-bevægelsen er disse kontorstole blevet ombetrukket og udsmykket med et maskinbroderi af den velkendte Guy Fawkes maske.
Der er tale om brugte kontorstole i høj kvalitet (HÅG stole – normalpris 4-5000,- kr); det simple design holdt i sort og hvidt giver et skarpt udseende til det kreative kontor eller arbejdsværelset; hav et standpunkt i ryggen eller tilføj noget kant til dagsordenen i firmaets mødelokale med flere eksemplarer om bordet!
Koncept & udførelse: Line Friis

Besøg genbygdesign.dk og se vores udvalg af møbler, du kan bestille

Loungestol af genbrugsbrædder

Julie Damhus har designet denne fantastiske loungestol, der står i Genbyg Designs showroom.
Loungestolen har to sider, den ene betrukket med lækkert kalveskind og knappolstring. Den anden side er i rustikt genbrugstræ med propper, der dækker skruehullerne og er med til at give en fin detalje. Benene kan tages af og på, og er i metal. Stolen kan således vendes og bruges på to forskellige måder, og hver side har hver sit udtryk. Tanken med den dobbelte funktion er at lave et møbel med merværdi, så det kan holde i længere tid.

Genbyg Design – diverse unika

Arbejdsbord af døre fra KUA
Bordpladen er lavet af brugte dørblade fra KUA – Københavns Universitet Amager. Stel er svejset specifikt til dette bord.

”Mikrobiologisk” møbel m. 12 arkivskuffer – væghængt
Unikt møbel, udført i arkivskuffer fra Mikrobiologisk Institut og dørblade fra DR’s gamle TV-by i Søborg. Bordplade / korpus er i Oregon pine.

Garderobe af massiv dør
Superfed og enkel garderobe, udført i massiv dørplade, monteret med kantlister. Siden er malet med tavlemaling, så der her kan grifles alt fra huskelister til fine motiver.

Besøg genbygdesign.dk og se vores udvalg af møbler, du kan bestille