Kategoriarkiv: Nyheder fra Genbyg

Håndværker med administrative kompetencer søges til fuldtidsstilling

Vi søger en håndværker med administrative kompetencer til et fuldtidsjob på Amager.
Arbejdsopgaverne kræver, at man har erfaring med udarbejdelse af tilbud, kundekontakt, ordrehåndtering og administration af varelager m.m.

Hvem er vi?

Optoglas er en varemærkeregistreret forsatsløsning som på nænsom og nem vis anvendes ved energioptimering og lydreduktion af eksisterende vinduer. Vores virksomhed er på Bygningskultur Danmarks liste over professionelle virksomheder inden for historisk byggeri.

Arbejdsopgaverne indbefatter:

  • Varetage den daglige drift af Optoglas.
  • Aktiv rolle i samarbejde med ejerkredsen, så kendskabet til Optoglas udvides.
  • Tale med kunder i telefon.
  • Instruere/vejlede kunder i opmåling og montering.
  • Beregning af tilbud.
  • Håndtere ordrer.
  • Koordinering af levering af Optoglas samt lister og beslag.
  • Afsende faktureringsgrundlag til bogholderiet.
  • Administration af varelager, herunder bestillinger af varer hos underleverandører.
  • Rapportering af tilbud og ordre til administrationen.

 Hvem er du?

Vi forestiller os, at den rette person har en fagmæssig baggrund som tømrer eller snedker, da jobbet kræver viden om montering af vinduer m.m. Det vigtigste er, at du besidder de administrative kompetencer, som er nødvendige for at løse ovenstående arbejdsopgaver.

Som person har du:

  • God energi og engagement.
  • Kendskab til produkter inden for byggeri.
  • Kendskab til renovering.
  • Forståelse for byggeteknik.
  • En håndværksmæssig baggrund.
  • Gode kommunikative egenskaber til håndtering af kunder, såvel håndværkere som private.
  • Sproglige egenskaber: tale og forstå dansk og engelsk, forstå norsk og svensk.
  • IT kompetencer: erfaren bruger af Excel og Word.

Arbejdspladsen:

Optoglas har fornylig indgået partnerskab med Genbyg, som er Danmarks største byggemarked med brugte byggematerialer. Arbejdspladsen er derfor lokaliseret på Amager ved Genbygs Byggemarked, hvor du får dit eget værksted med tilhørende kontorplads. Du kommer til at spise frokost med de ansatte hos Genbyg og kommer til at indgå i et team med 14 gode kollegaer.

Praktisk info

Hvis du er interesseret i jobbet, bedes du sende en motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. I Emnefeltet bedes du skrive: OPTOGLAS. Mailen skal sendes til: job@genbyg.dk

  • Deadline: d.10/10-18 (vi læser ansøgningerne løbende).
  • Arbejdspladsen ligger på Amager (Amager Landevej 185, 2770 Kastrup).
  • Fuldtidsansættelse.
  • Løn – svarende til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, er du altid velkommen til at kontakte os på: job@genbyg.dk // tlf nr. 38160784

 

Pladsmand søges til vores byggemarked på Amager

Vi søger en pladsmand til vores byggemarked på Amager. Din primære hovedopgave bliver at varetage den daglige håndtering af lagerlogistik og oprydning. Jobbet kræver en vis administrativ og logistisk erfaring. For at komme i betragtning til jobbet, er det en forudsætning, at du har truck kørekort. Arbejdet kan til tider være fysisk krævende, da vi bl.a. har en del døre og vinduer. Tunge løft kan derfor forekomme.

Hvem er vi?

Vi er Danmarks største forhandler af brugte byggematerialer og får dagligt en masse spændende varer hjem. Vi har et bredt varesortiment, som bl.a. indbefatter: døre, vinduer, lamper, gulv, el-artikler, vvs og meget andet.

Primære arbejdsopgaver:

  • Varemodtagelse – sætte nye varer på plads.
  • Vareafhentning – Klargøre varer til kunder som selv afhenter.
  • Rydde op og lave status på hylderne.
  • Hjælpe vores kunder med at finde varer m.m.

Jobbet kræver:

  • At du kan varetage et fysisk krævende job med mange bolde i luften.
  • Erfaring med logistikprocesser og lagerhåndtering.
  • At du kan håndtere et bredt varesortiment, som varierer i størrelse og vægt.
  • At du har ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.
  • At du ikke er IT-forskrækket og har erfaringer med at arbejde i administrative systemer.
  • At du kan yde en god service, når vores kunder spørger om hjælp.
  • Har kørekort til truck.

Du kan forvente:

  • Fuldtidsstilling (arbejdstiden er kl. 09:00 – 17:00)
  • Et selvstændigt og alsidigt job.
  • Gode arbejdskollegaer.
  • En hverdag som du selv er med til at planlægge.

Praktisk info

Hvis du er interesseret i jobbet, så send os en motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. I Emnefeltet bedes du skrive: PLADSMAND. Mailen skal sendes til: job@genbyg.dk

  • Deadline: d.14/08-18 (vi læser ansøgningerne løbende).
  • Arbejdspladsen ligger på Amager (Amager Landevej 185, 2770 Kastrup).
  • Fuldtidsansættelse.
  • Løn – svarende til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, er du altid velkommen til at kontakte os på: job@genbyg.dk // tlf nr. 38160784

Vi søger en produktkoordinator til vores byggemarked på Amager

Vi søger en profil med gode skrivefærdigheder og analytiske kompetencer, som bliver ansvarlig for at lægge varer ud i vores webshop. Arbejdsopgaverne indbefatter bl.a. prissætning, udarbejdelse af produkttekster og løbende opfølgning på salg og avance.

Din daglige arbejdsgang foregår i vores fotostudie på Amager, hvor du indgår i et team med 4 medarbejdere. Som produktkoordinator bliver du ansvarlig for arbejdsprocessen i fotostudiet og lagerhåndtering.

Hvem er vi?
Vi er Danmarks største forhandler af brugte byggematerialer og får dagligt en masse spændende varer hjem. Vi har et bredt varesortiment, som bl.a. indbefatter: døre, vinduer, lamper, gulv, el-artikler, vvs og meget andet. Jobbet kræver en forholdsvis bred produktviden om byggematerialer og erfaring med at omsætte data til handling.

Primære arbejdsopgaver:

  • Skrive produkttekster, prissætte og lægge varer ud i vores webshop.
  • Koordinere og optimere arbejdsprocesserne i vores fotostudie.
  • Løbende at vedligeholde og kvalitetssikre vores varesortiment.
  • Følge op på salg og avance.
  • Stå for prisreguleringer og retningslinjer for indkøb.

Jobbet kræver:

  • Forholdsvis bred viden om byggematerialer.
  • At du kan din retstavning og er velformuleret.
  • At du er praktisk anlagt, har ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.
  • At du er analytisk stærk med en datadrevet tilgang til arbejdsopgaverne.

Hvem er du?

Du arbejder måske i en trælasthandel eller en isenkræmmerforretning og søger nye udfordringer. Du kan også være uddannet arkitekt. Måske er du uddannet tømrer med erfaring inden for varehåndtering og administration. Du skal have sans for detaljen og ikke være bange for at påtage dig ”ekspertrollen”. Som person er du:

  • Detaljeorienteret med et stort overblik.
  • Selvstændigt fungerende i en flad ledelsesstruktur.
  • Fuld af godt humør med et smittende engagement.
  • Udadvendt, imødekommende og ansvarsfuld med en positiv indstilling til de daglige arbejdsopgaver.


Praktisk info

Hvis du er interesseret i jobbet, så send os en motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede. Mailen skal sendes til: job@genbyg.dk

  • Deadline: d.14/08-18 (vi læser ansøgningerne løbende).
  • Arbejdspladsen ligger på Amager (Amager Landevej 185, 2770 Kastrup).
  • Fuldtidsansættelse.
  • Løn – svarende til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om jobbet, er du altid velkommen til at kontakte os på: job@genbyg.dk // tlf nr. 38160784

 

 

 

 

Flygel af mærket ´Rönisch´

Rönisch er en af Tysklands ældste flygel producenter. Virksomheden var bl.a. hofleverandør til det Sachsiske Kongehus og opfandt i 1866 den støbejernsramme, som idag er ét af de vigtigste elementer i moderne flygelbyggeri.  Flyglet er nummeret mindre end et koncertflygel og har følgende mål: L=169 cm, B=147 cm, H=100 cm.

Flyglet spiller upåklageligt og er i forholdsvis god stand. Lakken er beskadiget visse steder og pinden til at åbne kassen skal fastmonteres. Flyglet kan besigtiges og afprøves hos GENBYG – Amager landevej 185, 2770 Kastrup

Pris; 5000 kr,- (ekskl. levering)

Tilbud på antikke fliser fra Egypten – halv pris!

Vi har et restparti af egyptiske fliser, som vi gerne vil af med. Prisen er derfor stærkt nedsat til under halv pris!

12 kr,- pr. stk // 300 kr,- pr. m2

*Førpris: 35 kr,- pr. stk

Fliserne kan købes her

De smukke dekorative fliser fås i mange farver og mønstre. Her ses et udpluk. Der er tale om traditionelle fliser fra mellemøsten, som er blevet produceret de sidste 150 år.

Håndværker med skrivefærdigheder søges til fuldtidsstilling

Vi søger en håndværker med skrivefærdigheder til vores butik på Amager. Din primære arbejdsopgave bliver at vurdere indkomne varer, skrive produkttekster og tage produktbilleder. Derudover skal du placere varer på vores lager og udføre lettere kundebetjening. Arbejdet er til tider fysisk krævende. Det skader derfor ikke, hvis du er i god fysisk form.

Hvem er du?

For at komme i betragtning til stillingen, skal du besidde en bred faglig viden om byggematerialer. Vi forestiller os, at den rette person har en fagmæssig baggrund som tømrer, snedker m.v. Den rette person kan desuden levere god kundeservice og godt købmandskab. Det er desuden et plus, hvis du har kørekort til truck.

Jobbet kræver:

  • Bred og velfunderet produktviden om vores varegrupper. Vi har et bredt sortiment, som indbefatter døre, vinduer, lamper, gulv, el-artikler, vvs og meget andet.
  • At du kan din retstavning og er velformuleret.
  • At du ikke er IT-forskrækket og kan håndtere et kamera.
  • At du er praktisk anlagt, har ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.

Du kan forvente:

  • Fuldtidsstilling (37 timer om ugen)
  • Et selvstændigt og alsidigt job.
  • En hverdag som du selv er med til at planlægge.
  • Gode arbejdskollegaer.

Hvem er Genbyg?

Vi er Danmarks største byggemarked med brugte byggematerialer. Vi har årligt over 1 million besøgende i vores webshop. Vi lægger dagligt nye varer op på hjemmesiden og vi oplever et stigende behov for at accelerere arbejdet i vores fotostudie. Vores vision er, at bæredygtighed betaler sig både økonomisk, socialt og ikke mindst af hensyn miljøet. Vi har eksisteret siden 1998 og er specialiseret i opkøb og videresalg af genbrugsmaterialer. De seneste par år har vi udvidet vores forretningsområde med bæredygtige byggekomponenter. Vi har bl.a. leveret 1800 kvm2 vægpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers i Ørestaden og været med til at designe og bygge Cofocos nye Restaurant Vækst i Sankt Peders Stræde.

 Praktisk info

  • Deadline d.12/07-17: Vi læser ansøgningerne løbende.
  • Løn efter overenskomst.

Hvis du er interesseret i stillingen bedes du sende en kort, motiveret ansøgning med tilhørende CV og et billede. I emnefeltet bedes du skrive: JOB – FOTOSTUDIE. Mailen skal sendes til: Thomas@genbyg.dk

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, så skriv eller ring venligst til:

Thomas@genbyg.dk / tlf. nr.: 38160784

 

Fantastiske træplader fra kabeltromler til sommerens gør-det-selv projekter

Vi har været en tur i Sverige og hente et restparti af træplader fra kabeltromler. Pladerne kan bruges til alverdens gør-det-selv projekter (Cafè-, have-, og terrassemøbler eller reoler m.m).  – se blot nedenstående inspirationsbilleder:). Pladerne er produceret i Sverige af godt svensk fyrretræ.

Du kan se udvalget her: http://bit.ly/2sWXyx9

Pris: 125 – 200 kr,-

*Husk vi leverer til hele landet:)

 

Inspirationsbilleder som viser, hvad træpladerne kan bruges til:)

Flotte lamper fra Orlogsmuseet på Christianshavn til favorable priser

Vi har været forbi Orlogsmuseet på Christianshavn og nænsomt nedtage nogle flotte lamper i god stand. En af lamperne er Satellit lampen, som blev designet af Vilhelm Wohlert i 1959. I dag går lampen blot under navnet ‘Wohlert’ og produceres af Louis Poulsen. Lampen fås i tre forskellige størrelser

Se lamperne her

Priser hos Genbyg: 1500 – 2200 kr,-

*Nypris hos Louis Poulsen: 3995 – 4500 kr,-

Oprydningsudsalg – Store rabatter på udvalgte varer

Vi flytter inden længe vores fjernlager i Frederikssund til Sorø. Vi holder derfor oprydningsudsalg. Man kan bl.a. erhverve sig en reol fra den Kgl. Porcelænsfabrik til kun 2500 kr,- (førpris: 25.000 kr,-). Priserne er stærkt nedsatte, til gengæld skal varerne afhentes i Frederikssund efter aftale:) Alle varerne kan bestilles på hjemmesiden. Klik på nedenstående billeder for at komme til produktsiderne:)

Reol fra Den Kgl. porcelænsfabrik Pris før: DKK 25.000,00 Pris nu: DKK 2.500,00

Reol fra Den Kgl. porcelænsfabrik Pris før: DKK 15.000,00 Pris nu: DKK 2.000,00

Meget fin udstillingsmontre fra Hvelplund watches & jewellery Pris før: DKK 6.000,00 Pris nu: DKK 1.500,00

Udstillingsskab fra Den Kgl. porcelænsfabrik Pris før: DKK 9.000,00 Pris nu: DKK 2.000,00

Skønt lille dannebrogsvindue af ældre kategori. Perfekt til at bygge et orangeri i haven til sommer Pris før: DKK 650,00 Pris nu: DKK 250,00

Skønt lille rødt dannebrogsvindue af ældre kategori Pris før: DKK 650,00 Pris nu: DKK 250,00