Erfaren elektriker søges til deltidsstilling

Vi søger en erfaren elektriker til vores afdeling med brugte EL-artikler. Du kommer til at dele jobbet med en anden deltidsansat, som har været ansat hos Genbyg i ca.5 år. Vi forestiller os, at I deler ugens dage mellem jer. Arbejdspladsen ligger på Amager.

Hvem er du?
For at komme i betragtning til jobbet, skal du besidde en stor praktisk viden om El-artikler og være uddannet elektriker med et bredt fagligt niveau. Den rette person kan desuden levere god service og godt købmandskab.

Jobbet kræver:

  • At du besidder en stor viden om El-artikler og kan klargøre brugte el-artikler til videresalg.
  • At du ikke er IT-forskrækket og kan håndtere et kamera.
  • At du kan fotoregistrere nye varer og uploade vareinformationer til vores webshop.
  • At du er praktisk anlagt, har ordenssans og arbejder struktureret med et godt overblik.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Sammensætte og klargøre varer til vores webshop.
  • Fotoregistrering af varer og udarbejdelse af produktbeskrivelser.
  • Daglig kontakt med kunder (både fysisk, pr. mail og pr. telefon).

Hvem er Genbyg:

Vi er Danmarks største forhandler af brugte byggematerialer og får dagligt en masse spændende varer hjem. Vi har eksisteret siden 1998 og er specialiseret i opkøb og videresalg af genanvendelige byggematerialer. Vi har et bredt varesortiment som bl.a indbefatter: døre, vinduer, el-artikler, lamper, gulv, vvs og meget andet.

Hvis du ønsker at blive klogere på, hvilke el-artikler vi sælger, kan du se mere via. dette link: www.genbyg.dk/brugte_elartikler

Praktisk info
Hvis du er interesseret i jobbet, så send venligst en kort motiveret ansøgning med tilhørende CV og billede.

Løn efter overenskomst.

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker yderlig information om jobbet, så skriv eller ring venligst til:

Job@genbyg.dk / tlf nr: 24 86 62 62

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *