Kundeservicemedarbejder søges til deltidsstilling

Er du serviceminded med flair for god kundeservice? Har du lyst til at besvare kundehenvendelser via. telefon og mail? Så er det dig, vi søger hos Genbyg til en deltidsstilling.

Arbejdsopgave: at yde god, saglig kundeservice så vores kunder er sikret, at deres henvendelse via. telefon eller mail bliver behandlet korrekt – herunder: spørgsmål til produkter, faktura, returnering af varer m.m.

Der er tale om en deltidsstilling, men vi forventer, at du kan arbejde alle hverdage: eksempelvis fra kl. 09 – 14. Arbejdspladsen er på Amager, 2770 Kastrup.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at den rette person, udover at være serviceminded, er velformuleret på dansk og engelsk – både skrift og tale. Du har en positiv indstilling og har gode erfaringer med kundeservice fra et tidligere job. Frekvensen af kundehenvendelser varierer fra dag til dag, det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket og arbejder struktureret.

Jobbet kræver:

  • At du har lyst til besvare kundehenvendelser via. telefon og mails.
  • At du sætter en ære i at yde den service vores kunder henvender sig omkring.
  • At du er praktisk anlagt, har ordenssans med et godt overblik.
  • At du er skriftligt og mundtligt velformuleret på dansk og engelsk.

Du kan forvente:

  • Deltidsstilling (ca. 22 – 24 timer om ugen med fremmøde alle hverdage)
  • Et selvstændigt og alsidigt job.
  • En hverdag som du selv er med til at planlægge.
  • Gode arbejdskollegaer.
  • Spændende arbejdsplads i rivende udvikling.

Hvem er Genbyg?

Vi er Danmarks største byggemarked med brugte byggematerialer. Vi har årligt over 1 million besøgende i vores webshop og i vores butik på Amager. Alle disse kunder fortjener den bedst mulige kundeservice.  Vores vision er, at bæredygtighed betaler sig både økonomisk, socialt og ikke mindst af hensyn miljøet. Vi har eksisteret siden 1998 og er specialiseret i opkøb og videresalg af genbrugsmaterialer. De seneste par år har vi udvidet vores forretningsområde med bæredygtige byggekomponenter. Vi har bl.a. leveret 1800 kvm2 vægpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers i Ørestaden og været med til at designe og bygge Cofocos nye Restaurant Vækst i Sankt Peders Stræde.

Praktisk info:

  • Deadline d.20/10-17: Vi læser ansøgningerne løbende.
  • Løn efter overenskomst.

Hvis du er interesseret i stillingen bedes du sende en kort, motiveret ansøgning med tilhørende CV og et vellignende billede. I emnefeltet bedes du skrive: KUNDESERVICEMEDARBEJDER.

Mailen skal sendes til: Thomas@genbyg.dk

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du, udover ovenstående mailadresse, kontakte os på tlf. nr. 38160784

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *