Nationalromantik og skønvirke, 1890-1910

Den nationalromantiske retning indenfor kulturen tog udgangspunkt i bondekulturens uspolerede pagt med naturen, og bredte sig navnlig i de tyske stater, under trykket fra Napoleonskrigene.
I lande, der havde enevældigt styre fik nationalromantikken større betydning end i lande, der havde opbygget en politisk kultur, og også i Danmark får retningen derfor stor betydning indenfor kunst og kultur i den såkaldte guldalderperiode.
I arkitekturen ses nationale temaer og motiver allerede fra midten af 1800-tallet, og navnlig Gottlieb Bindesbøll og J.D. Herholdt lader sig inspirere af strømningerne fra de tyske forbundsstater.
Hen mod slutningen af 1800-tallet vinder den danske nationalromantik for alvor frem i arkitekturen, sammen med skønvirke/dansk jugend, og de to stilarter blandes ofte med et meget farverigt udtryk som resultat.
Også den engelsk inspirerede nybarok hører til her, med bygninger som herregården Løndal af Godtfred Tvede og Odense Teater fra 1914.

Foto: (flickr/seier&seier) Detalje fra Bien/Suppeterrinen på Trianglen, der tydeligt viser den høje detaljeringsgrad.
Bygningen er opført i 1907 til sporvognsventesal, og arkitekten var P.V. Jensen-Klint

Materialebrug og formsprog:

I forhold til historicismen kommer der fokus på de nationale og skandinaviske motiver, og traditionelle materialer og byggemetoder, såsom tegl, skifer og granit, kombineret med bindingsværk med udskæringer, inspireret af vikingetiden, eller med et udpræget almuepræg.

Foto: (flickr/saul panzer) Dragehuset fra 1905 på Folke Bernadottes Allé ved Østerport Station var et glimrende eksempel på dansk nationalromantik.
Bygningen måtte desværre vige til fordel for en vejudvidelse i 2007, men er i dag genopført på Bjerregårdsvej i Valby.

Nationalromantikkens arkitekter:

Arkitekten Anton Rosen er nok vores mest kendte jugendarkitekt (f.eks. Palace Hotel på Rådhuspladsen, Tuborgs Administrations- og Laboratoriebygning i Hellerup og Vesterbrogade 40 – 42), men også H.J. Holm, Hack Kampmann, Martin Nyrop og P.V. Jensen Klint regnes til gruppen af nationalromantikere.

Foto: (flickr/nico-dk; Nils Jepsen) Ole Rømer Observatoriet af Anton Rosen

Efterhånden bevæger stilarten sig mere over i et studie af bygningskroppens masse og volumen, og de ret komplekse facadekompositioner forenkles i stigende grad, for til sidst helt at afløses af Bedre Byggeskik og nyklassicismen.

Foto: (flikcr/seier&seier) Grundtvigskirken (og den omkringliggende idealby) af P.V. Jensen Klint, tog næsten 20 år at opføre, og kirken bliver det sidste, store værk i den nationalromantiske retning.

Eksempler på Dansk Nationalromantik:

  • Grundtvigskirken på Bispebjerg (1921-’40)
  • Eliaskirken på Vesterbros Torv
  • Bispebjerg Hospital fra 1906-’13 af Martin Nyrop, indstillet til fredning 2010
  • Østerport og de oprindelige Kystbanestationer af arkitekt Wenck fra 1897, -Østerport fredet 1992
  • Københavns Rådhus 1892-1905 af Martin Nyrop, fredet 1981
  • Lutherkirken i Randersgade fra 1914-’18 af Martin Nyrop
  • Marienlyst Hotel i Helsingør
  • Københavns Hovedbanegård fra 1904-’11 af arkitekt Wenck, fredet 1983
  • Det Kgl. Bibliotek 1906 af H.J. Holm
  • Ole Rømer Observatoriet fra 1911 af Anton Rosen, fredet 2006

Foto: Københavns Rådhus fra 1905 af Martin Nyrop.

  • Hovedbygning og Aftapningshal på Carlsberg 1901, Hack Kampmann
  • Brygger Jacobsens villa på Carlsberg fra 1890, Hack Kampmann, fredet
  • Landsudstillingens stationsby i Århus 1909
  • Århus Toldkammer 1895-’97 af Hack Kampmann, fredet
  • Århus Teater 1897-’00 af Hack Kampmann og Carl Hansen Reistrup, fredet
  • Erhvervsarkivet i Århus, 1898-1902 af Hack Kampmann og Carl Hansen-Reistrup, fredet 1988

    Foto: (wikimedia/sommer) Kalø Jagtslot fra 1897 af Hack Kampmann

Genbyg har varer fra følgende bygninger fra epoken: