Historicisme, 1830-’90

Stilforvirringens epoke!

Historicismen kaldes også “Stilforvirringen”, og er kendetegnet ved, at de historiske stilarter blev kopieret og kombineret på nye måder.
Man anvendte cement og støbejern, og facadeudtrykket var pompøst, mens rummene stadig var underordnet facadens udtryk.
Ferdinand Meldahl var en af de førende arkitekter i periodens europæiske retning, med sine frodigt dekorerede facader, ofte udført i præfabrikerede elementer, mens J.D. Herholdt førte en mere nationalt inspireret stil, der senere skulle munde ud i nationalromantikken.

Ill.: Pederstrup Slot, voldsomt om- og tilbygget af F. Meldahl i 1858, postkort fra omkring 1910

Hollandsk renæssance:

Hollandsk renæssance fik en opblomstring, navnlig ved opførelse af herregårde, og forbilledet var Rosenborg og Frederiksborg Slot (-sidstnævnte blev i øvrigt restaureret af Meldahl efter branden i 1859), men til forskel fra de “ægte” renæssancebygninger blev de dekorative detaljer nu fremstillet i cement

Typiske byggerier i stilen: Selchausdal fra 1856 af J.D. Herholdt, H.C. Andersenslottet i Tivoli fra 1993 af Vilhelm Klein

Ill.: Helsingør Stationfra 1891 af N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck, wikimedia/electricnet

Italiensk renæssance:

Italiensk renæssance blev foretrukket ved opførelse af bankbygninger.
Holmens Kanal 14 af H.B. Storck fra 1898, blev opført som hovedsæde for Landmandsbanken, og er et glimrende eksempel på anvendelsen af den italienske renæssance i bankbyggerier, men også Det Kgl. Teater illuderer italiensk renæssance.

Ill.: Herholdt tegnede Nationalbankens hovedsæde i Holmens kanal 17. Bygningen stod færdig i 1870, men måtte vige pladsen for Arne Jacobsens nationalbankbygning, der blev opført i 1971.

Gotisk og Romansk stil

Kirker og menighedshuse opførtes gerne i romansk og gotisk stil, eksempelvis Hobro Kirke, Vor Frue Kirke i Århus, Skt. Johannes Kirke på Nørrebro i København, Steensgård, Basnæs, Fuglsang og Højriis Slot, Råd-, Ting- og Arresthuset i Næstved, samt Universitetsbiblioteket.

Ill.: Grundtvigskirken på Bispebjerg Bakke fra 1926 af P.V. Jensen – Klint bliver en sen, men prægtig, kulmination på dansk nygotik

Palæstil 1890-1910

Palæstilens tid ligger efter den egentlige historicisme, men da den kendetegner sig ved elemnter fra især rokokoen og klassicismen, hører den her under historicismen. Bygnigerne er gerne karakteriserede ved sortglaserede tegl, pudsede faceder og en forkærlighed for dekorative facadeelementer såsom guirlander, kvaderpudsede hjørner og karnapper. Mansardtage var populære, og der er bygget rigtig mange villaer langs øresundskysten i den franskinspirerede palæstil, ligesom Marselisborg Slot og Statens Seruminstitut.

Foto: Statens Seruminstitut, Froztbyte/www.mysona.dk

Industrialiseringens bygninger:

Mange industrianlæg fra perioden er opført i den såkaldte rundbuestil, der imiterede den romanske rundbue over døre og vinduer, kombineret med blankmur og f.eks. støbejernssøjler/detaljer.

Foto: den fredede Nordre Kedelsmedie på Holmen fra 1887 af arkitekten C.T. Andersen er et tidstypisk eksempel på tidens industribyggeri. -Som en kuriositet er bygningen forsynet med en maskingeværrede fra krigens tid, placeret på taget.

Boligbyggeri:

Perioden er kendetegnet ved en eksplosiv vækst i byggebranchen, og udover offentlige anlæg og industrianlæg bliver der bygget tusindvis af boliger, både etagebyggeri og i mindre målestok, og i Rosenvænget på Østerbro bygges Danmarks første villakvarter.

Foto: Kartoffelrækkerne ved Sortedamssøen fra 1873-’89 af arkitekten Frederik Bøttger, blev opført af Arbejdernes Byggeforening (stiftet i 1865 af B & W’s arbejdere), og består af ialt 480 rækkehuse, der i dag er omfatett af en stram, bevarende lokalplan.

Arkitekterne:

  • Johan Daniel Herholdt
  • Ferdinand Meldahl
  • Theophilus og Christian Hansen
  • G. F. Hetsch
  • August og Vilhelm Klein
  • Axel Berg
  • Vilhelm Dahlerup
  • Philip Smidth

Genbyg har varer fra følgende bygninger fra epoken: