Foreningen Bedre Byggeskik

Akademisk Tegnehjælp

Rundt omkring i Europa (og Amerika) spirede behovet for at udvikle et nationalt, arkitektonisk udtryk, både indenfor arkitektur, såvelsom kunsthåndværk, og bevægelser som Arts & Crafts, Deutscher Werkbund og Svenska Slöjdforeningen vandt frem.
Med oprettelsen af Akademisk Tegnehjælp i 1907 (med arkitekten Poul Holsøe som primus motor) indledtes en periode i dansk arkitekturhistorie, der for alvor kom til at forny det arkitektoniske udtryk, og skabe en særlig dansk identitet i arkitekturen, med afsæt i den traditionelle, egnsprægede byggeskik.

Foto: I 1909 afholdtes Landsudstillingen i Århus. Byggeudstillingen i 1:1 viste behovet for en fornyelse af den nationale identitet, også indenfor arkitekturen.

Bygmesterskolen i Holbæk

Arkitekten Ivar Bentsen, der havde forladt Akademiet uden afgang i 1902, oprettede i 1913 Bygmester-, Snedker- og Malerskolen i Holbæk, og skulle hermed komme til at præge håndværkere og håndværksmestre landet over med sine kurser i god byggeskik.
Akademiet startede samme år en klasse i kunsten at tegne og bygge huse efter den danske tradition, -Ivar Bentsen blev i 1923 professor her.
Sammen med Thorkil Henningsen skabte Ivar Bentsen, hvad der i dag regnes for et af hoveværkerne i dansk arkitektur, nemlig Bakkehusene på Bellahøj.

Foto: Ivar Bentsen tegende dette hus til sin broder Gudmund, der var møllebestyrer på Askov Højskoles forsøgsmølle

Foreningen Bedre Byggeskik

Bevægelsen Bedre Byggeskik blev stiftet i 1915, med direktør Vilhelm Nielsen som leder, og bidrog i årene frem, udover god gedigen kvalitet, bl.a. med fornyelsen af enfamilieshuset, husmandsbruget og ikke mindst de offentlige bygninger.
Bedre Byggeskik  udarbejdede typehus-tegninger til snart sagt hvad som helst; skoler, mejerier, husmandsbrug etc., som blev udgivet i bogform.
Selvom funktionalismen udkonkurrerede foreningen fra starten af ’30-erne, gik konceptet ikke af mode i provinsen, førend starten af 2. verdenskrig.
-Sidste udgivelse kom i 1941.
Folkene bag Bedre Byggeskik hentede deres inspiration både fra historicismen, men også fra nyklassicismen, der med sin enkelhed og klassiske udtryk havde meget tilfælles med bevægelsen. Rigtig mange af tidens arkitekter har da også bygget både Bedre Byggeskik – bygninger, nyklassicistiske, og endda funktionalistiske bygninger, og grænsen mellem Bedre Byggeskik og nyklassicisme er ret flydende.

Arkitekter fra tiden:

Frederik Appel, -særligt aktiv i Tåstrupområdet
Ivar Bentsen
Carl Brummer
Peder Gram, særligt i Sønderjylland
Poul Holsøe
P.V. Jensen-Klint
August J. Nielsen, primært aktiv på Amager, Vanløse og Gentofte Kommuner
Einar Packness, særligt Nordjylland
Marius Pedersen, Holbæk
Ulrik Plesner, Skagen
K.T. Seest, særligt Søborg og Frederiksberg, men også DSB
Hans Georg Skovgaard
Lauritz Thaysen
Jesper Tvede
Kristoffer Nyrop Varming
Einar Ørnsholt, Nakskov

Foto: Museum for Bedre Byggeskik på Bakkekammen 45 i Holbæk, af bygmester Marius Pedersen.

Typiske Bedre Byggeskik – bygninger og byggerier:

Foto: Bakkehusene på Bellahøj fra 1921, opført for KAB som arbejderboliger, men snart indtaget af “de kulturradikale”, ikke mindst fordi de af samtidens arbejderklasse blev betragtet som et grimt, barakagtigt byggeri, langt ude på landet.

  • Bakkehusene på Bellahøj fra 1921, af Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen, fredet 1982
  • Grønnegårdskomplekset i Annebergparken 1, Nykøbing Sjælland, fra 1915 af Kristoffer Nyrop Varming, fredet 2009
  • FKFB, også kaldet Buen/Grænsen fra 1915-’16, K.T. Seest og Hans Koch
  • Den Sønderjyske By fra 1921, K.T. Seest og A.S.K. Lauritzen
  • Studiebyen for KAB fra 1922
  • Sommerhuse i Tibirke Bakker

Genbyg har varer fra følgende bedre byggeskik-ejendomme: