Poul F. Holsøe

Poul Holsøe; Banebrydende Beton!

Fra historicisme til funktionalisme

Poul Fiedler Holsøe ( 1873 – 1966) var udlært murersvend og studerede på Kunstakademiet i årene 1896 – 1903, hvor hans læremestre blev Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.

Holsøe arbejde i studietiden både hos H.B. Storck, Hack Kampmann og Hans J. Holm, og har således oprindeligt været dybt funderet i historicismen.

Umiddelbart efter færdiggørelsen af studierne åbnede han egen tegnestue, og blev senere en af foregangsmændene bag Akademisk Arkitektforenings tegnehjælp, som han ledede i årene 1908 – 12, hvorefter han slog sig sammen med kollegaen Jesper Tvede i et meget frugtbart samarbejde, der bl.a. resulterede i Havebyen ved Grøndalsvænge.

Gennem årene var Holsøe aktiv i forskellige råd og bestyrelser, Borgerrepræsentationen, Vandafledningskommisionen og Foreningen til gamle bygningers Bevaring, ligesom han var direktør for Kunstakademiet 1928 – 31 og derefter vicedirektør i flere perioder.

Embedet som Københavns Stadsarkitekt beklædte han i årene 1925 – 43, og blev hermed leder af landets største kollektive arkitekturvirksomhed, hvor han og hans kompetente medarbejdere på afgørende vis kom til at præge både Københavns offentlige bygninger og dansk arkitektur generelt, med hans fortolkning af dansk tradition, parret med fornuftig funktionalisme

Som arkitekt blev Poul Holsøe en af tidens væsentligste eksponenter for nyklassicismen og Bedre Byggeskik, mens hans senere år som stadsarkitekt resulterede i en række smukke, og indimellem helt unikke, funktionalistiske bygningsværker, i samarbejde med tidens unge, lovende arkitekter.

Tidlige værker og projekter i samarbejde med arkitekten Jesper Tvede:

 

  • Projekt til bebyggelse af Mitchellsstræde, Gentofte (1913)
  • Projekt til Danmarks bygning på Den Baltiske Udstilling i Malmö, 1914 (2. præmie)
  • Gravmæle for arkitekt Caspar Leuning Borch på Garnisons Kirkegård (1914, konkurrence)
  • Projekt til kommuneskole i Frederikshavn (udstillet 1915)
  • Beboelsesejendom, Tuborgvej 44-48/Esthersvej 2-8, Hellerup (1915, vinduer ændret)
  • Villa, Teglgårdsvej 47, Skovshoved (præmieret 1915)
  • Villa, Skjoldhøj Allé 1, Charlottenlund (1915, stærkt ombygget)
  • Havebyen Grøndalsvænge, Brønshøj (1915-28)
  • Projekt til havebyen Præstevangen i Utterslev (udstillet 1915)

 

Tidlige værker:

 

  • Forslag til husmandshjem i Østjylland (1908, 1. præmie, sammen med Svend Risom)
  • Bramstræde 2A-B, Helsingør (1909)
  • Pottemagerens hus på Landsudstillinmgen i Århus (1909, nedrevet)
  • Hornbæk Skole, Sauntevej (1910-11, nedrevet 1985)
  • Restaurering af Stengade 20, Helsingør (1911)
  • Offentligt slagtehus, Helsingør (1913-14)
  • Alderdomshjemmet Hammershøj, Trækbanen, Helsingør (1915)
  • Boligbebyggelse ved Marienlyst, Helsingør (1916-17)
  • Eget hus, Bjerregårds Sidevej 7 i Valby (1916-17)
  • Udstykningsplan og bebyggelse (haveboliger), Højstrup (1918)
  • Boligbebyggelse, hjørnet af Strandvejen/Rosbæksvej, Ryvangen (1918-19)
  • Bankbygning på Kongens Nytorv 20-22 (1919-20)
  • Sommerhus for hofjægermesterinde Beck i Tisvilde Hegn (1919)
  • Krigergrav for franske soldater, Helsingør (1920)
  • Tapperibygning, Wiibroe, Helsingør (1921, nedrevet 1986)
  • 3 en – familieshuse, Lundeskovsvej 21-23-25 i Studiebyen i Hellerup (1923, præmieret af Gentofte Kommune)

 

Anlæg for Københavns Vandværk:

Brønshøj Vandtårn:

Arkitekten Ib Lunding arbejdede for Stadsarkitektens Kontor ved opførelsen af det markante Brønshøj Vandtårn, opført i 1928 – 30, som erstatning for højdebeholderen på Bellahøj.
Vandtårnet blev fredet i 2000.

Også en værkstedsbygning på Borups Allé blev det til, ligeledes opført i 1928.

Højdebeholderanlægget på Tinghøj

Sammen med Ib Lunding og Curt Bie blev det meget specielle anlæg i Gladsaxe skabt.
Anlægget, med halbygningen, bestyrerboligen, redskabsskuret og selve de to græsklædte plateauer over de 10 vandreservoirer, med ialt 20 fantastiske ventilations- og nedgangstårne stod færdigt i 1935. I 1943 blev den bispehueformede ventilbygning opført, igen med Ib Lunding som hovedansvarlig sagsarkitekt.
Hele anlægget blev fredet i 2000.

Foto udlånt fra: 1001 fortællinger om Danmark/Kulturarv.dk

Offentlige anlæg:

 

  • Nødtørftsanstalt, Enghave Plads (1926, sammen med Ib Lunding)
  • Busser for Københavns Sporveje (1927, sammen med Ib Lunding)
  • Enghaveparken (1928, sammen med Curt Bie, Arne Jacobsen (læskure) og stadsgartner Fabricius Hansen)
  • Regulering af Søerne (1928-29, sammen med Emil Engell)
  • Sporvogn til Københavns Sporveje (1929-30, sammen med Ib Lunding)
  • Regulering af Rådhuspladsen, fodgængertunnel, kiosker mm. (1931, sammen med Emil Engell, ændret)
  • Musiktribune, Fælledparken (1931, sammen med Emil Engell)
  • Gravsted for faldne danske soldater, Bispebjerg Kirkegård (1940, sammen med F.C. Lund)
  • Kloakværk, Strandpromenaden (1941, sammen med Johan Pedersen)
  • Salgslokale, Grønttorvet (nu Israels Plads), Frederiksborggade (1941, sammen med Tage Rue, nedrevet)

 

Andre offentlige anlæg:

 

  • Enghavevejens Brandstation (1929, sammen med Emil Engell)
  • Den Hvide Kødby (1931-34, sammen med Tage Rue og Curt Bie, fredet 1996)
  • Hans Nansens Gård, Gyldenløvesgade, for Københavns Skatteadministration (1931, 1934-35, sammen med Curt Bie)
  • Tilbygning med liggesal til Sundby Hospital (1933)
  • Tuberkulosestation, Ingerslevgade (1935-37, sammen med Frode Jørgensen
  • Vaskeribygning, Sundholm (1939-41, sammen med Hans Christian Hansen)
  • Badeanstalt og svømmehal, Frankrigsgade, (1943-44, sammen med Curt Bie)

– Navnlig Den Hvide Kødby bliver betragtet som et af hovedværkerne indenfor dansk funtionalistisk arkitektur , iflg. Kulturarvsstyrelsen, og blev fredet i 1996.
Læs her, hvordan varer fra Genbyg bliver anvendt ved nyindretninger i Den Hvide Kødby.

Foto: http://www.imarken.dk/ v. Jens Larsen

Sociale boliger og institutioner:

 

  • Rekonvalescenthjem, Fuglebakken (1926, sammen med Svend Sølling)
  • Kommunale institutioner ved Enghaveparken (1929-30, sammen med Curt Bie)
  • Aldersrenteboliger, Guldbergs Have (1936-37, sammen med Edv. Kindt – Larsen) Boligkatalog
  • Aldersrenteboliger, Utterslevgård (1937-38, sammen med Curt Bie) Boligkatalog
  • Optagelseshjemmet Emdrupgaard (1937, sammen med Hans Chr. Hansen)
  • Aldersrenteboliger, Sundparken, Øresundsvej (1939-40, sammen med Viggo S. Jørgensen) Boligkatalog
  • Aldersrenteboliger, Valbyholm (1941-42, sammen med Viggo S. Jørgensen) Boligkatalog
  • Aldersrenteboliger, Nørrebrovænge, Sandbjerggade (1942-43, sammen med Hans Christian Hansen)
  • Aldersrenteboliger, Skoleholdervej (1942-43, sammen med Knud Holmgaard)
  • Børneinstitution, Ringertoften (1942-44, sammen med Erik P. Harpøth)

 

Skoler

 

  • Bavnehøj Skole, Enghavevej/Nathalie Zahles Vej (1928-29, sammen med Tage Rue)
  • Klostervængets Skole, Park Allé (1931-32, sammen med F.C. Lund)
  • Grundtvigsskolen, Hovmestervej (1937-38, sammen med F.C. Lund)
  • Emdrup Skole, Lersø Parkallé 5 (1939-40, 1942-43, sammen med F.C. Lund)

 

Boligbyggerier:

 

  • Bogfinkevej (1928-29, sammen med F.C. Lund)
  • Sygeplejerskeboliger til Sct.Hans Hospital, Roskilde (1933-34, sammen med F.C. Lund)
  • Boligbebyggelse med sygeplejerskeboliger, Tagensvej (1941-42, sammen med Curt Bie)
  • Mågevej (1942-43, sammen med Curt Bie)
  • Lyrskovgade/Vesterfælledvej (1943-44, sammen med Curt Bie)

 

Dekorative arbejder

 

  • Gadeskilte (1928-29)
  • Skriftsnit til sporvogne (1930, sammen med Ib Lunding)
  • Trafiklyset Stoppenaalen på Rådhuspladsen (1931, sammen med Emil Engell)
  • Plakatsøjle og kiosk (1931, sammen med Curt Bie)
  • Affaldskurv (1935, sammen med Frode Jørgensen)
  • Læskur (1935)
  • Stander for Københavns Brandvæsen (1937, sammen med Johan Pedersen)
  • Flagudsmykning af gader og pladser til kong Christian X regeringsjubilæum (maj 1937, sammen med Curt Bie)