Kay Fisker

Kay Otto Fisker – fortolkeren af den Nationale Funktionalisme

Kay Otto Fisker (1893 – 1965), var som arkitekt eksponent for en nationalt formet udgave af funktionalismen .

Fisker dimitterede fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1920, og arbejdede i studieårene både på Anton Rosens og Hack Kampmanns tegnestue, og i Stockholm hos Sigurd Lewerentz og Gunnar Asplund. – Navnlig tiden i Stockholm kom til at inspirere hans arkitektoniske virke fremover, med afsæt i den lokale/nationale bygningskultur.

Som lærer, og senere professor, var Kay Fisker meget inspirerende, og kom derfor til at præge de næste mange årtiers boligbyggeri.

Hans store produktivitet startede allerede i studietiden, da han og studiekammeraten Aage Rafn vandt konkurrencen om opførelsen af stationsbygninger til den nye Almindingen – Gudhjembane.

Gudhjembanen

Almindingen – Gudhjembanens stationer er alle udført i såkaldt ny – klassicisme.
Det var en epoke i Dansk Arkitektur, hvor man fokuserede på en nytænkning af nationale motiver og traditioner i en stærkt forenklet udgave.
Aage Rafn er også kendt for Politigården.

Den Funktionelle Tradition

Kay Fiskers fortolkning af “den funktionelle tradition” i teori og praksis, fik ganske særlig gennemslagskraft, navnlig begrundet i den høje kvalitet i hans mange arbejder.
Etagebyggeri blev hans fokusområde, og med Vestersøhus indtroducerede Kay Fisker som den første herhjemme gårdhaven, omsluttet af karréen, – et motiv han kom til at benytte sig af igen og igen i årene frem.

Hovedværker

Som arkitekt var Kay Fisker uhyre produktiv, og blandt hans mest kendte værker er:

  • Århus Universitet, 1. etape (1937 – 43 sammen med henh. vis Poul Stegmann og C. F. Møller)
  • Stationsbygningerne på Almindingen – Gudhjembanen på Bornholm (1915 – 16, sammen med Aage Rafn, alle stationer fredet, på nær Åløse)
  • Hornbækhus på Borups Allé/Ågade (1920 – 22, fredet)
  • Århus Kommunehospital (1932)
  • Vestersøhus (1935 – 38, fredet)
  • Dronninge- og Christiansgården i Dr. Tværgade/ Adelgade (1942 – 43, sammen med Sv. Eske Kristensen, fredet)
  • Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom.

 

Litteratur om Kay Otto Fisker:

Mærkeligt nok, er der endnu ikke nogen, der har skrevet en biografi om Fisker, men hermed er ideen givet videre til fri afbenyttelse. Følgende publikationer er udgivet:

  • “Kay Fisker 1893 – 1993”, Architectura 15, Selskabet for Arkitekturhistorie 1993.
  • Tobias Faber (red.), Formprincipper: strejftog i den nyere arkitekturs historie: resumé af Kay Fiskers forelæsninger, Arkitektens Forlag 1999.
  • Marianne Ibler, Kay Fisker and the Danish Academy in Rome, Archipress M 2006.

 

Genbyg har flere ting af Kay Fisker, bl.a.: