Kaj Gottlob

Ny – klassicist og Modernist

Kaj Gottlob ( 1887 – 1976), tog afgang fra Akademiet i 1914, men havde allerede fra 1908 arbejdet på Hack Kampmanns Tegnestue, et ansættelsesforhold der fortsatte frem til 1920, hvor Gottlob startede egen tegnestue.

Ligesom Kampmann var Gottlob stærkt optaget af Arts & Crafts – bevægelsen, som i Danmark blev til skønvirke – stilen. Senere kom ny – klassicismen, og Gottlob kom med sin markante fortolkning til at præge den nordiske nyklassicisme  og modernisme  i en meget nøgtern, nutidig retning.

Sankt Lukas Kirke i Århus

Sammen med Anton Frederiksen vandt Gottlob i 1918 konkurrencen om opførelsen af den nyklassicistiske Skt. Lukas Kirke i Århus, der står færdig i 1926, – facaderne er beklædt med kalksten fra Fakse.

Ørstedhus

Kaj Gottlobs hovedsæde for betonentrepenørfirmaet Christiani & Nielsen, på hjørnet af Gyldenløvesgade og Vester Farimagsgade, er udført i kanelleret støbeforskalling, uden dog helt at slippe de klassiske idealer med det hierakiske facadeudtryk og symmetriske grundplan.

Københavns broer

Allerede i 1929 får Gottlob, der nu er professor på Akademiet, opgaven med at forny de to nedslidte broer over Købehavns Havn. Langebro, der er den mest medtagne, skal skiftes først, hvorfor en midlertidig træbro etableres.

Da træbroen viser sig at fungere upåklageligt bygges den nuværende Langebro først i 1954, mens Knippelsbro indvies allerede i 1937, med sine karakteristiske, funktionalistiske kobbertårne. Alle tre tårne er udført af B & W.

Aulaskolen

Katrinedalsskolen fra 1935 er gennemført modernisme , og Skolen ved Sundet med Svagbørnsskolen fra 1935 – 38, bliver er et af periodens bedste funktionalistiske skoleeksempler. – Begge skoler er forsynet med aula som skolens omdrejningspunkt, der kommer til at præge skolerne i årene der kommer

Aulaen symboliserer modernismens optagethed af lys, luft, sundhed og samspillet med naturen, samt ikke mindst det socialpolitiske budskab, at også arbejderbørn har behov for indbydende rammer omkring indlæringen.

Universitetsparken

I 1940’erne og 50’erne gennemføres Gottlobs største byggeopgave, i form af universitetsbygningerne på Nørre Fælled, udført som relativt lave bygninger i en åben parkbebyggelse, med lys travertin som gennemgående facadebeklædning.

Værker:

  • Eget sommerhus i Lyngby,1920 – se varehistorien om Langs Hegnet 18A
  • Villa, Dalgas Boulevard 45, 1924
  • Skt. Lukas Kirke i Århus,1921-26, sammen med Anton Frederiksen, konkurrence 1918
  • Husum Skole, København ,1928-30
  • Roskilde Landbibank, 1930, også inventaret
  • Det Danske Studenterhus i Paris fra1930
  • Ørstedhus, Vester Farimagsgade 41, København, 1934
  • Højdevangens Skole, København, 1930
  • Boligejendom, Baldersgade 18 på Nørrebro, København, 1935, opr. skulpturer ved indgangen fjernet, vinduer ændret
  • Katrinedalskolen, København, 1935
  • Skolen ved Sundet samt Svagbørnsskolen, Samosvej 50, Amager, København, 1937-38, begge skoler fredet 1990
  • Knippelsbro i København, 1935, fredet 2007
  • Forsamlingsbygningen Tønderhus i Tønder
  • Universitetsparken, 1940’erne og 1950’erne, herunder Tandlægeskolen, Zoologisk Museum og Egmont Kollegiet
  • Interiør i C.A. Reitzels Boghandel i Nørregade 20
  • Mindelunden, Ryvangen 33, Hellerup, 1947-50, parken af Aksel Andersen
  • Langebro i København, 1954, fredet 2007
  • Københavns Universitets Observatorium, Observator Gyldenkernes Vej 3-15, Brorfelde, 1953-62, have af Georg Georgsen, fredet 2009
  • Monument for Christiern Pedersen i Helsinge, 1956
  • Biologisk Institut, Københavns Universitet, Botanisk Have (ombygget)
  • Festlokaler på Hotel ‘Angleterre

 

Udover hans virke som arkitekt, bygningsinspektør og professor på Akademiet, havde Gottlob en stor interesse for dansk kunsthåndværk, og udstillede flere gange sine møbler på Snedkermestrenes Udstiling i Kunstindustrimuseet, udført hos snedkermester A.J. Iversen.

Endvidere brugte han stadig mere tid på registrering af det anonyme byggeri i landdistrikterne, en interesse der kom til at ligge til grund for stiftelsen af Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Klismos stolen her til højre, fremstillet hos Fritz Hansen i asketræ, blev tegnet i 1922 til Frederiksberg Domhus.

Genbyg har ting fra følgende Gottlobbygninger: