Johan Herholdt

Herholdt (1818 – 1902) var uddannet tømrersvend i 1837, og arbejdede indtil 1840 som tømrer, og boede i disse år sammen med sin bror, i en af Christiansborg Slots sidebygninger.

Fra sine vinduer havde brødrene direkte udsigt til byggeriet på Thorvaldsens Museum, med Michael Gottlieb Bindesbøll som arkitekt, – et byggeri som Johan Herholdt fulgte med stor interesse.

Når der ikke var så meget at lave, gik han om aftenen på Kunstakademiet, og på tegneskole om dagen, hvor han havde både Bindesbøll og G.F. Hetsch som lærere. De kom begge til at påvirke Herholdts virke med deres fascination af teglstensarkitekturens muligheder.

I årene 1841 – 45 rejste Herholdt rundt i Europa, hvor han foretog opmålinger og bl.a. medvirkede til opførelsen af Altona – Kiel jernbanen, hvorefter han rejste hjem for at færdiggøre sine studier i Danmark.

Universitetsbiblioteket i Fiolstræde

Herholdts første, større værk blev vinderforslaget til opførelsen af Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, der stod færdig i 1861, med kirken St. Fermo i Verona som forbillede.

Biblioteket blev i overensstemmelse med konkurrencens præmisser opført med støbejernskonstruktion og mur, og den specialiserede murstensproduktion til opførelsen af bygningen blev banebrydende for dansk teglproduktion, ligesom det var helt nyt med blanke murstensfacader på offentligt byggeri, og større støbejernskonstruktioner.

Herholdts samlede værker:

  • Bibows Villa Taarnborg, Tårnborgvej 3, Frederiksberg (1846-47, nedrevet 1959)
  • Justitsminister Andreas Lorenz Casses villa, Carit Etlars Vej 3, Frederiksberg (1851)
  • Justitsråd H.I.A. Raasløffs villa, Duburger Strasse, Flensborg (1851, nedrevet eller aldrig opført)
  • Herregården Erholm (1851-54, fredet i 1964)
  • Xylograf Axel Kittendorffs villa ved Bianco Lunos Allé, Frederiksberg (1852, nedrevet)
  • Etatsråd Raffenbergs villa, Frederiksberg (1852, nedrevet)
  • Universitetsbiblioteket, Fiolstræde, København (1857-61, 1. præmie 1855-56, fredet i 1950, ved en udvidelse af eksieterende fredning af Konsistoriebygningen og Hovedbygningen)
  • Herregården Selchausdal (1856, havefacade dog tegnet af Vilhelm Klein, fredet i 1978)
  • Landsbyskoletyper for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen (1856-57)
  • Egen villa, Ewaldsgade 9, Nørrebro, København (1858, fredet i 1978)
  • Rudkøbing Amtssygehus, Rudkøbing (1859, nedrevet)
  • P.C. Skovgaards villa, Rosenvængets Hovedvej 27, Rosenvænget, Østerbro, København (1860, fredet i 1977)
  • Studenterforeningens bygning ved Holmens Kanal (1861-1863, nedrevet)
  • Johanne Luise Heibergs villa, Rosenvængets Hovedvej 18, Rosenvænget, Østerbro, København (1862-63, væksthus tilbygget 1896 ved Valdemar Ingemann og nedrevet 1999, interiør helt ombygget)
  • M.E. Grøn & Søn’s varepakhus, Holmens Kanal 7, København (1862-63, restaureret 1990-91, fredet i 1978)
  • Herregården Enrum ved Vedbæk (1862-64, fredet i 1984)
  • Hovedbygningen på herregården Gyldenholm (1863-64, fredet i 1978)
  • Københavns 2. Hovedbanegård (1863-64, nedrevet 1917, trækonstruktionen genbrugt)
  • Jernbanedirektør Viggo Rothes villa ved banegården (nedrevet)
  • Grosserer Levins villa, Havnegade 29, Gammelholm, København (1866, fredet i 1978)
  • Danmarks Nationalbank, Holmens Kanal, København (1865-70, nedrevet)
  • Sukkerpakhuset Fønix, Slotsholmsgade 20, København (1868-69, nedrevet)
  • Sankt Pouls Kirke, Torvet, Korsør (1869-71)
  • Agersø Kirke (1872)
  • Villa for boghandler Otto Schwartz, Helsingørsvej 3, Fredensborg (1873)
  • Rosings Minde, Jernbanegade, Fredensborg (1873)
  • Kreditkassen i Bergen (1874)
  • Diskontobanken i Aalborg 1874,
  • KysthospitaletRefsnæs 1874-75
  • Vindinge Kirke ved Roskilde (1874-75)
  • Musik- og gymnastikbygning på Herlufsholm, tegnet 1875, opført 1876-77, fredet i 1918)
  • Paradedrivhus, Gisselfeld (1876, ombygget 1894 ved Hans J. Holm, fredet i 1979, ved udvidelse af eksisterende fredning af hovedbygningen og den nordøstlige sidefløj)
  • Duebrødre Hospital, Roskilde (tegnet 1878, opført 1879-80)
  • Odense Rådhus (1881-83, 1. præmie 1880, sammen med Carl Lendorf)
  • 1. del af Bikuben, Silkegade/Pilestræde, København (tegnet 1881, opført 1883-84, fredet i 1999)
  • Botanisk Laboratorium, Botanisk Have, Gothersgade 140, København (tegnet 1881-83, opført 1888-90, ByogLand har netop rejst fredningsforslag, som kan læses på foreningens hjemmeside)
  • Kapel på Østre Kirkegård, Roskilde (tegnet 1883, opført 1885, nedrevet)
  • Polyteknisk Læreanstalt, Sølvgade, København (tegnet 1886, opført 1887-90)
  • Gravkapel, Store Heddinge Kirkegård (1887)
  • Helsingør Toldkammer (1887-91, fredet i 1979, fredningen udvidet i 1997 med muren, gården og belægningen)
  • Næstved Toldkammer (1887-91)

 

Øvrige hverv og aktiviteter

Herholdt bestred forskellige, offentlige hverv, opnåede at blive professor på Akademiet, Ridder (og senere Kommandør) af Dannebrog, og underviste i mange år i Borgerlig Bygningskunst på H.C. Ørsteds Polytekniske  Læreanstalt i Studiestræde fra1829, og han kom meget naturligt til at stå for opførelsen af Polyteknisk Læreanstalts nye bygninger i Sølvgade i årene 1887 – 89.
Udover undervisningen og de offentlige hverv, var Herholdt en uhyre flittig, udøvende arkitekt.

Udover undervisningen og de offentlige hverv, var Herholdt en uhyre flittig, udøvende arkitekt.
Hans sans for murstenens potentiale, og princippet i at studere den hjemlige bygningskulturs bedste perioder, frem for at hente inspiration fra udlandet, dannede gennem hans Nationale Linje på Akademiet skole for den kommende generation af arkitekter, som Hans J. Holm, H.B. Storck, J.E. Gnudtzmann, Martin Nyrop og Martin Borch.