Eva og Nils Koppel

Når brutalisme bliver til en kunstform

Dansk brutalisme når det er bedst!

Eva og Nils Koppel mødte hinanden som ganske unge ved en forelæsning på Polyteknisk Læreanstalt i 1935.

Eva læste matematik og Nils til ingeniør, men året efter blev de begge optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, og herefter gift.

Deres første barn fik de i 1939, i 1941 fik de deres afgangseksamen, hjemmet på Hundesøvej blev opført i 1942, hvorefter de på grund af jødeforfølgelserne i 1943 flygtede til Finland, for at arbejde på Aalvar Aaltos tegnestue, hvor de havde arbejdet i studietiden.

Da Eva og Nils kom hjem i ’46, oprettede de deres egen tegnestue, hvor de designede tapeter, stole, ure, lysarmaturer og andet indenfor kunstindustri, men også en række enfamilieshuse.

I 1951 vandt parret en konkurrence om opførelsen af et kulturcenter i Buddinge (projektet endte med kun at omfatte en folkeskole og et gymnasie), og herefter begynder det at gå rigtig godt for ægteparret.

Langeliniepavillonen

I 1954 vandt de opførelsen af den nye Langeliniepavillon, til erstatning for Fritz Kochs pavillon, der blev schalburgteret natten til 11. juni 1944.

Pavillonen, der blev fredet i 2007, er rendyrket modernisme, med stærke bånd til Mies van der Rohes værker, – navnlig Neue Nationalgalerie i Berlin, med dens blotlagte stålprofiler, kubiske form og fleksible planløsning.

Langelinjepavillonen fremtræder i dag enddog meget oprindeligt indrettet, selvom møblementet beklageligvis er delvist udskiftet.

Søllerød Park

Bebyggelsen i Søllerød Park bliver deres næste, store projekt, hvor parret gennemtrumfer længehus-modellen frem for enfamilieshuse, hvorved det smukke parkområde bevares.
Byggeriet regnes i dag for en af nyere tids arkitekturklassikere indenfor modernismen.

I 1956 bliver Nils Koppel udnævnt til kgl. bygningsinspektør, et hverv han bestrider indtil 1984.
Tegnestuen står i disse år for en lang række offentlige byggerier og restaureringsopgaver, -fra 1968 i samarbejde med P.E. Thyrring og Gert Edstrand i tegnstuen KKET.
Da Thyrring i 1979 forlader samarbejdet skifter tegnestuen navn til KKE, som den hedder frem til 1986, hvor Nils og Eva går på pension og overlader tegnestuen til Edstrand.

Værker fra tiden med KKET:

  • Panum Instituttet og Københavns Tandlægehøjskole på Blegdamsvej 3 (1966-86)
  • Sofieskolen, Granvej 3, Bagværd (1968)
  • Kampsax Kollegiet, Kollegiebakken, Kongens Lyngby (1968-70)
  • Restaurering og ombygning af Københavns Universitet i området mellem Nørregade og Fiolstræde (1969)
  • Schou-Epabygningen på hjørnet af Frederikssundsvej og Ndr. Fasanvej (1969-70, præmieret af Københavns Kommune)
  • Nybrogård Kollegiet på Nybrovej 304, Kongens Lyngby (1969-72, sammen med Mogens Kjær-Andersen)
  • Boligbebyggelsen Grønnedalsparken i Skanderborg (1970-75, 1. præmie 1966)
  • Sidebygninger til Farmaceutisk Læreanstalt, Stockholmsgade 27, Østerbro (1972)
  • Direktoratet for Toldvæsenet, nu ToldogSkat Museum og Energistyrelsen i Amaliegade
  • Københavns Universitets midlertidige udflytning på Amager (KUMUA), nu Københavns Universitet (se foto) på Islands Brygge (KUA) (1972-79)
  • Restaurering af Botanisk Laboratorium i Gothersgade 140 (1973)
  • Kalundborg Handelsskole (1975)
  • Distriktstoldkammer i Køge (1975-76)

 

Værker fra tiden med KKE:

  • Restaurering af Palmehuset, Botanisk Have, København (1981)
  • Til-, ombygning og restaurering af Det kgl. Teater (1983-85, sammen med Knud Holscher og svend Axelsson)
  • Tilbygning til Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek på Nørre Allé (1986-88)
  • Administrationsbygning for ATP, Hovedstadsrådet og HT/HUR/Movia på Toftegårds Plads (1985-86)
  • Administrationsbygning for Kommunernes Pensionsforsikring, Krumtappen 2, Valby (1986-89)
  • Restaurering af Domhuset på Nytorv i København
  • Restaurering af Rosenborg Slot
  • Restaurering af Sorø Akademi

 

Andre værker, primært i Københavnsområdet:

  • Eget hus, Hundesøvej 3B, Gentofte (1942, sammen med Bent Karlby)
  • Enfamiliehus, Hundesøvej 4 (1946)
  • Enfamiliehus, Hestkøbvej 3, Birkerød (1946)
  • Sommerhus for Eleanor Walker, Strandbakken 6, Vejby Strand (1950, helt ombygget)
  • Enfamiliehus, Skovvej 35A, Gentofte (1952), fredet 2005
  • Buddinge Skole, Kildebakkegårds Allé 155, Gladsaxe Gymnasium, Buddinge Hovedgade 81 og Gladsaxe Teater i Gladsaxe, alle tre fra 1953-58
  • Boligbebyggelsen Søllerød Park, Holte (1954-58)
  • Enfamiliehuse, Solbakkevej 61 og 67, Gentofte (1955)
  • Enfamiliehus, Strandøre 6 (1955)
  • H.C. Ørsted Instituttet og August Krogh Instituttet på Nørre Allé i Universitetsparken 3-5 (1955-62)

 

Skovvej 35A

Skovvej 35A er opført på en skrånende grund i 1953, og terrænet bliver udnyttet i den åbne planløsning med forskudte niveauer.

Villaen blev, sammen med fire andre, fredet i 2005, i forbindelse med en temagennemgang af efterkrigstidens villabyggeri.

Der er tale om byggerier, der har været banebrydende og dannet skole for det efterfølgende danske villabyggeri, med inspiration fra de nye strømninger i Japan og USA.

-Og endvidere:

  • Arktisk Station, Qegertarsuaq/Godhavn i Grønland (1956-66)
  • Langeliniepavillonen (1957-58, fredet 2007)
  • Tidligere domicil for Byggecentrum på Gyldenløvesgade 19 (1960)
  • Egegaardsskolen, Gladsaxe (1961, 1. præmie 1955 sammen med Gert Edstrand, Nils-Ole Lund og Ove Kildetoft)
  • Boligbebyggelsen Ericaparken, Gladsaxe (1961)
  • Distriktstoldkammer nr. 6, Vasbygade 10 (1961-64)
  • Danmarks Tekniske Højskole (se foto), nu DTU, Lundtoftevej/Anker Engelunds Vej m.fl., Lundtofte (1961-75)
  • Skadedyrslaboratorium, Skovbrynet 14, Kgs. Lyngby (1962-63, sammen med Gert Edstrand)
  • Tilbygning til Marinbiologisk Laboratorium, Helsingør (1965-66, sammen med Edstrand)
  • Udvidelse af Landsarkivet på Jagtvej 10 (1965-67)
  • Ombygning af Statens Museum for Kunst på Sølvgade 48-50 (1966-70)

 

Eva og Nils arbejdede sammen hele livet, frem til Evas død i 2006.
Nils døde på sin 95-års fødselsdag i 2009, og boede til det sidste i det fælles hjem på Hundesøvej 3B.

Genbyg har ting og sager fra følgende bygninger af ægteparret Koppel: