Anton Rosen

Den nationalt prægede jugends mester

Anton Sophus Rosen (1859 – 1928) fik i 1882 afgang fra Kunstakademiets Bygningsskole, og havde, som det var almindeligt på den tid, en håndværkeruddannelse (tømrer) og certifikat fra Teknisk Skole som baggrund for arkitektstudiet.

Rosen blev hurtigt inspireret af den internationale Arts and Crafts – bevægelse og l’art noveau (i Danmark Skønvirke/jugend), der opstod som en modreaktion på historicismens til tider kritikløse kopieren fra ældre stilarter, i et forsøg på at udvikle en mere rendyrket nordisk stil, med anvendelse af nordisk symbolik og nationale motiver, traditionel byggeteknik og materialer.

Han er en af de få arkitekter, der i Danmark fik opført bygninger i jugendstil, og han fik stor betydning for flere yngre arkitekter, der i årene op til 1. Verdenskrig arbejdede på hans tegnestue, bl.a. Aage Rafn og Kay Fisker .

Anton Rosen blev af sin samtid opfattet som en moderne arkitekt, der tog afstand fra historicismen og arbejdede med et personligt og nationalt udtryk, inspireret af internationale strømninger.

Tilknytningen til Silkeborg

Umiddelbart efter afgang fra Akademiet blev han ansat på Vilh. Dahlerups tegnestue, og rejste til Silkeborg for at føre tilsyn med opførelsen af Silkeborg Bad.

I 1889 gifter han sig med datteren af en lokal hotelejer, og hans tilknytning til Silkeborg bliver herved livslang.

Han kom til at præge bybilledet i Silkeborg gennem flere bygningsværker, hvoraf størstedelen desværre er revet ned. I dag eksisterer dog fortsat bl.a. vandtårnet (1902, fredet), Ørneapoteket i Vestergade, byvåbenet og det nuværende turistbureau. Endvidere:

  • Skovvilla på Gjessøvej 40 fra 1885
  • Bygninger for Th. Langes Pigeskole i Hostrupsgade 40
  • Forskoleseminaium i Estrupsgade 1 fra 1894
  • Søndergade 8, 1895
  • Søndergade 34 fra 1904
  • Silkeborg Amtssygehus, Epidemisk Afd. fra 1902
  • Landstedet Egedal i Svejbæk fra 1919

Og mange, mange flere…

I København kan man se flere Rosen – bygninger, herunder:

  • Palads Hotel på Rådhuspladsen (fredet 1985)
  • Løvenborg på Vesterbrogade 34 (fredet 1985)
  • Direktørboligen på Den Kgl. Porcelainsfabrik fra 1905 (fredet 2004),
  • Administrations- og laboratoriebygning på Tuborg fra 1912 – 14 (fredet 2007)
  • Varehuset Metropol, Frederiksborggade 16
  • Vibensgård på Østerbrogade 158 – 60 fra 1903 (fredet 1987).

 

Andre værker

Også Ole Rømer Observatoriet i Århus fra 1910 – 11 (fredet 2006) skal fremhæves som et af hans hovedværker og endelig kan Rosens bidrag til Landsudstillingen i Århus 1909: Politikens runde pavillon, i dag ses i Den Gamle By i Århus.

Litteratur om Rosen:

  • Viggo Steen Møller: Arkitekten Anton Rosens arbejder, forlaget Rhodos 1980.
  • Sv. M. Hvass: Rosen og Løvenborg: – En frodig arkitekt, en fristende bydel og et frydefuldt bygningsværk, Kunstakademiets Arkitektskole 2003.