Ny isbutik i byen

Vi er gået ind i september, men der er stadig mange gode solskinsdage tilbage at spise is i. Og vi kender et sted, der laver virkelig lækre is….

Hos Ismageriet i Søborg kan man købe hjemmelavet is af høj kvalitet og med håndværksmæssig stolthed. Og netop håndværk går igen i både isproduktionen såvel som i indretningen. Mange af de brugte materialer er nemlig specialfremstillet af Genbyg og er nøje udvalgte for at skabe den rette stemning.

ismageriet

Gedigne materialer som træ, læder og marmor er med til at skabe et autentisk udtryk i isbutikken og tilfører sjæl ind i den nye bygning.

Dronning Ingridfærgens sidste færd

Flere af materialerne stammer fra den historiske Storbæltsfærge M/F Dronning Ingrid fra 1951. Døre og øvrige materialer skulle oprindeligt skrottes men har nu fået nyt liv i den nyåbnede isbutik.

Danish Photographer

foto: Ulf Svane

I færgekredse mener mange, at færgen var bevaringsværdig, da den havde en vigtig plads i Danmarks maritime kulturhistorie. Men der har ikke været økonomisk velvilje til en større renovering af færgen. Genbyg har derfor demonteret alt, der har en brugsmæssig værdi. Vi har stadig nogle materialer fra færgen til salg.

Se alle varer fra Færgen

Danish Photographer

foto: Ulf Svane

Danish Photographer

foto: Ulf Svane

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *