Unik indretning med brugte materialer

Brugte materialer i indretningen indfanger tidsånden, hvor søgen efter det autentiske er en klar strømning. Men de brugte materialer, som genopstår i nye kontekster, kan også betone en særlig stemning, der ikke lader sig kopiere. Materialerne kan danne et grundlag for at skabe en besøgsoplevelse, som giver et indtryk af autenticitet, hvor gastronomi og indretning går op i en højere enhed.

Legende let indretning med genbrug

På italiensk betyder Spuntino en lille bid, og maden lever da også med sine små fine anretninger til fulde op til sit navn. Spuntinos lette køkken afspejler restaurantens indretning, der i sin simple stil brydes af elementer, som gør indretningen både legende og charmerende. En del af interiøret er genbrug fundet hos Genbyg. Lamperne er eksempelvis operationslamper fra Tandlægehøjskolen, en rustik gammel skoletavle viser dagens menu, og rummet deles op af en glasvæg med palæruder. De originale materialer fra Genbyg er alle med til at skabe en rustik og landlig sydlandsk stemning med kant og med sjæl.

Materialerne som før er brugt i andre sammenhænge, bærer på en historie, som er med til at styrke fortællingen om det autentiske italienske køkken.

helhedsbillede

Vinduespartiet stammer fra den kongelige porcelænsfabrik og skaber sammen med de store oliventræer en sydlandsk stemning.

tavle_helhed

Vinduerne fra Den Kgl. Porcelænsfabrik skaber et hyggeligt rum i rummet.

skoletavle

På væggen hænger der en gammel skoletavle, der viser dagens menu.

operationslamper

I loftet hænger der operationslamper fra Tandlægeskolen i København, der skaber en futuristisk kontrast til oliventræernes organiske vibe.

lampe

På restaurantens første sal kan tandlægelamperne i loftet opleves på nært hold.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *